61 / 402
( 4 a )
tilbage
y
Grændserne allerede at være
fiendtlige, og Menneskeblod begyndt
at ilyde. Men det Store: Fred være
med eder! hortes lieroven fra. Og
vor Kongeson havde Ore derfor, og
vor Salige ej mindre. Han kjend
te, at paa den hoje Post, Kongen
havde sat ham, gavnede han Kongen
og Landet mest, naar at Freden be
vartes. Han fulgte derfor Freds-Ro
sten , fulgte den ligesaa klogeligen,
som vist vanskeligen, og kraftig vir
kede til, at det Skib, hvor Kongen
havde sat ham ved Roret, endnu ud
kom af disse Skjær i Fredens blide
Havn.