62 / 402
Men endnu bruser Østersøen ,
endnu tordner der i dens iierneste
Bugter, da der lios det storste og ra-
skeste Europæ Folk, de Franske, bli
ver en Rystelse og snart en Omvelt-
ning, som Historierne neppe frem
stille lige til. Alle omgrændsende
Steder, ogsaa vore nærmest sydlige
Naboer komme i Bevægelse. Hav og
Jord blive lige ufredelige, og bvo fat
ter ikke, at naar hele Europa er i
Lue, mangle hverken Trusler eller
Tillokkelser at ville bringe Brande til
os. Men og her var Fredens Gud
med os. Det danske Folk, der el
skede sin Konge og Regjering, fordi
det sad lyksaligt, styret ved Visdom
F
2
(
4 3
)