76 / 402
(
5 7
)
Lykke; tlii for Eders ^Ojne yar den
skjult. Og var dette at undre? Hvo
saae i den Tid, som disse Skarpse
ende? Hvo ville
Og
kunne til den Tid
tro , hvad hin ældre
B e r n s t o r f f
da
sagde til en Bonde* her, som mod
satte sig, og ej turde tiltræde sin til
skiftede Udlod : ,?Tag den, min gode
»gamle Mand! dine Borneborn skal
»velsigne dig og mig” . Og hans Til
sagn er allerede opfyldt. DenneMands
tredie Slægt er i Sorgeskaren i Dag,
og jeg veed de velsigne hans Minde,
som sorgeligst fornyes i Dag.
Ja sorgeligst fornyes det i Dag,
da vi begræde Tabet af den anden
H