131 / 236
122
Det nære Slægtskab mellem de to h a r ikke været
helt uk end t for Samtiden, efter hv ad Neiiendam oplyser
(anf. St. S. 246), idet Lindgreen i en Forestilling til
Kongen fra Tea te rd irek tionen i August 1789 kaldes
hendes »Broder«, ligesom J. L. Heiberg i et Digt til
h am ved h a n s J ub ilæ um 1838 m inde r om, at de va r
Søskende. Men den store Almenhed lacler ikke til at
have k en d t noget til det. Intetsteds i Dagbøger, Me
mo ire r og lignende fra T iden h a r jeg truffet det om
talt; S ladde rhank en Pou l Rasmussen berører det ikke
med et Ord, og det vilde han , som ellers h a r saa travlt
med hendes Fam ilieforhold, visselig have gjort, dersom
h an havde været vidende om det; heller ikke Overskou
kende r det. Her h a r øjensynligt været noget at skjule.
Men hv a d er det da for en Fam iliehemmelighed , der
h a r kastet Sløret over, at de var Halvsøskende? Det er
en Gaade, som m aa ske F rem tiden engang vil løse.
Man h a r flere Po rtræ tte r af Caroline Walter, der
ib land t de tre, der er gengivne i P. Han sen, Den d a n
ske Skueplad s I S. 350 flg., nemlig to Tegninger af C.
Høyer (stukken al Kleve) og W . A. Müller og et Maleri,
der findes i det kgl. Teaters Skuespillersal. Men medens
de to Tegninger er udførte i den pompø se Stil (som
Portræ tmeda illone r i Profil), idealiserede og, som det
forekomme r mig, uden nogen udpræget Karakter, er
der et na turlig t og spillende Liv over Maleriet. Ansigts
trækkene paa dette interessante Po rtræ t h a r i mine Øjne
noget jødisk ved sig. Heri kunde m a a ske F am iliehem
meligheden stikke, at F ade ren er en Jøde. Det kund e
jo være ganske in teressant, om vore to største Skue
spillerinder i det 18. og 19. Aarhund rede begge havde
jød isk Blod i deres Aarer. Men for det første er der
ingen af den jødiske Familie Halle, som h a r T. J. til
Forbogstaver, og de rnæ st er det jo aldeles utænkeligt,
at en Jøde paa den Tid kund e blive ane rkend t som