87
F R E D E R IK IV og D RO N N IN G LO U ISE.
M arm orb uster a f Jost W iedew elt.
Holdning ligeoverfor Danmark, kom det snart til Krig; denne endtes imid
lertid, da Carl XII truende nærmede sig Kjøbenhavn, og Danmarks Allierede,
Rusland og Sachsen, ikke ydede tilstrækkelig Hjælp, efter kort Tids Forløb
fordelagtigt for Hertugen ved Freden i Travendal 1700. Den ved denne Freds
slutning forøgede fjendtlige Stemning mellem det danske og det gottorpske
Hof gav senere Anledning til Begivenheder, der bleve af stor Vigtighed for
Danmarks Skæbne.
Paa Tilbagevejen fra Italien, hvilket Land Frederik IV allerede som Kron
prins havde besøgt 1692, og som han paany gæstede 1708—1709, afsluttede han,
i Haab om at genvinde de skaanske Provinser, et Forbund mod Sverig med
Kong August II af Polen, der tillige var Kurfyrste i Sachsen. Til denne Alliance
sluttede sig Peter den Store af Rusland, der allerede i længere Tid havde været
i Krig med Sverig. I Begyndelsen var Lykken med Svenskerne, hvis tapre Ge
neral Magnus Stenbock ved Helsingborg 1710 og Gadebusch 1712 sejrede over
de Danske, men nogen Tid efter maatte han, tvungen af Overmagten, søge Til
flugt i Fæstningen Tønning, som den gottorpske Regering, trods sin Neutrali
tetserklæring, aabnede for ham. Som Følge heraf lod Frederik IV den gottorp
ske Del af Slesvig besætte, og ved Tønnings kort efter paafulgte Overgivelse,
ved hvilken Stenbock med hele sin Hær blev tagen tilfange, fandtes tilstræk
kelige Beviser for den hertugelige Regerings Forræderi.
Carl XII, der siden Nederlagetved Pultava 1709 havde opholdt sig i Tyrkiet,
optraadte im idlertid efter fem Aars Forløb atter paa Krigsskuepladsen; hans
Ankomst bevirkede, at ogsaa Preussen og Hannover sluttede sig til hans Fjen
der. Efter at have m aattet opgive sin Plan om en Landgang paa Sjælland, da
Isen ved indtraadt Tøvejr var bleven usikker, gjorde han et Angreb paa Norge;
6*




