188 / 272
Influenzaen - „L a Grippe"
1890
Influenza-Epidemien
griber om sig.
Et uhyre stort Antal Dødsfald.
Influenza'en,
det nu almin
deligt brugte italienske Ord for
den akute Infektionssygdom,
der iøvrigt betegnes som
La
Grippe
(katarrhalsk
Feber),
voksede i sidste Maaned a f for
rige Aar til en Epidemi af
frygteligt Omfang, der hærgede
Kjøbenhavn med
12.000 Til
fælde.
Alene fra
14
. til
28
. De
cember krævede Sygdommen
341 Dødsfald,
hvilket er
24,4
om Dagen.
Ifølge Stadslægens Beretning
er Tilfældene a f Influenza i af
vigte Januar Maaned steget til
over
15,000 Tilfælde,
men
hermed menes Epidemien og
saa at være kulmineret.
En Sundhedsapostel.
Professor, Dr. m ed. Em il H ornem ann,
født 19. April 1810 — død 16. Juni 1890.
Skulde man i en enkelt Personlig
hed søge et samlet og karakteristisk
Udtryk for det ædle og ideelle, der
knytter sig til den nationallibe
rale Æ ras forjæ ttelsesrige Periode,
vilde næppe mange kunne gjore
denne Mand Rangen stridig. Alle
rede hans ydre Personlighed, hans
høje, statelige Skikkelse, det kjække,
£cn (Kmwtliflf
©twe=ætfe,
cut ben (lemme ®*fi, jom ungttb (tigerne«Dltrfe, (ao
6c iffe funbc ftjijc, cg (otti i bet fmc Søtog talblcé
3nflueitta, men bctfov beg »ar lige la gvijigc.
*1 Cl.
Cg: Øaretl,
tu
$u*, bset m(n ft#ber kør-
•ftennrf flr tilil.
»I.benbo.n
8
in$«frbffrakt St.
18
.
Irirt«
Ut
*««»-
frejdige Kast med det smukke Ho
ved, ud af hvis Ansigtstræk Idealite-
tens Ild lyste, bar tilstrækkeligt Vid
nesbyrd om, hvad han rummede.
Hans Livs Hovedgerning var nu og
saa en saadan, som vel maatte be
gejstre en ideelt anlagt Aand. Den
var filantropisk i Ordets fuldeste
Forstand og gik ud paa intet m indre
end at borttage Nød og Elendighed
ved at lære Menneskene at leve rent,
sundt og naturligt. Han var vort
Lands utrættelige hygiejniske Refor
mator. . . . Ved Koleraepidemien var
Hornemann bleven en af Kjøben
havns mest populære og ansete
Mænd. Til Trods for al Modstand
og al konservativ Tvivlen om hans
Reformbestræbelsers Værd vandt
han bestandig større Autoritet i alle
Samfundskredse. I 1865 fik han Sæde
i det kongelige Sundhedskollegium.
En særlig smuk Triumf havde han,
da han ved sit Forslag paa det nor
diske Industrimøde i 1872 »om Rørns
Anvendelse i Fabriker« gav Stødet
til den nye Fabriklov med regule
rende Restemmelser om Børns F a
brikarbejde. . . .
Midler mod Influenza.
En Spøgefugl har gjort sig den
Ulejlighed at skrive op hvert et
»ufejlbarligt Middel« han af Slægt
og Venner fik tilraadet imod den
fæle »La Grippe«. De fleste af dem
vare Akvavit, Cognac, Arrac, Rom og
andre stærke Drikke, som Patienter
og lkke-Patienter derfor have et
Paaskud til at indtage i store Maa-
der. Men der findes ogsaa endnu
skarpere Midler, og det viser sig, at
hvis vor Ven vilde have fulgt alle
disse Raad, vilde han forlængst være
død
—
af Midlerne imod Sygdom
men.
Skolebade og Folkebade.
I Borgerrepræsentationen rejstes
der forleden en sand Storm om et
af Profesor
Lange
fremsat Forslag,
gaaende ud paa at indføre Skolebade
i to Kommuneskoler.
Finansborgmesteren, Hr.
Borup,
spurgte skarpt, om det var Menin
gen efterhaanden at indsmugle Bade
i
alle
Kommuneskoler, og Professor
Hommel
udtalte, at begyndte man
først at sørge for Børnenes m ate
rielle Fornødenheder med Bade, vil
det ende med, at man ogsaa maatte
give dem Klæder og Mad — hvilken
Udtalelse iøvrigt indbragte Profes
soren en velment »Næse« fra Sko
lernes Borgmester, E tatsraad
Han
sen. . . .
Ved Omtalen af de nuværende
Badeforhold i Kjøbenhavn, oplystes
det, at vi h ar for faa Badeanstalter,
og at de er for dyre. Af en Statistik
fremgaar det, at hvert Menneske i
Byen næppe faar
to Bade om Aaret.
Det nøjagtige Tal er l 2/3 Bad pr. In
divid. . . . De Hambroske Bade
anstalter med deres P ris af 25 Øre
pr. Bad plus Drikkepenge og Udgift
til Sæbe er for dyre. . . . Der fore-
slaas oprettet elleve ny Folkebade-
anstalter, hvor Prisen for et Bad
kan sættes til 10 Øre. . . .
Kan Influenza kureres ved
Selvmord?
Naar en Farsot som Influenzaen
dukker op og angriber et stort An
tal Mennesker, gaar det gjærne saa,
at endnu langt flere indbilder sig at
være angrebne. Saadan ogsaa med
Influenza. I Paris h ar Skrækken væ
ret saa stor, at flere, som indbildte
sig at være syge,
har begaaet Selv
mord.
Ogsaa i New York h ar Folk
skudt sig af Frygt, — — et Middel,
der dog er saa voldsomt, at ingen
med god Samvittighed kan anbefale
dels Anvendelse.
Frygten for Influenzaen er hos
mange overdreven. Naar man ikke
er uforsigtig og paadrager sig en
Eftersygdom, f. Eks. Lungebetæn
delse, h ar man i Reglen intet at være
bange for. Det hedder, at en Del
Mennesker dør af Influenza, og dette
er vistnok ogsaa sandt; visse Men
nesker kan jo dø af aldrig saa lidt.
Man h ar jo set før, at Mennesker
dør, — ikke af Sygdommen, — men
af
Frygten for den!
Djævelfisken,
Den red Skovshoved strandede og heri
Landet okjendte Fisk, c*. £*'» Ålen lang, 1V«
Alen bred, forevisea knn en kort Tid Axelbus
S a, Kjælderen, daglig Ira Kl. 10 Find til Kl.
!Q*/» Aften. Entré \oxne 26 Øre, Børn 16 0.
I 89