S_Københavnerliv_1883-1894

66 / 272

i88y
De nygiftes Indtog i Kjøbenhavn
Prinds Valdem ars og Prindsesse Maries Indtog i Kjøbenhavn den 20. Decem ber 1885. Toget med de nygifte i den gam le Guldkaret passerer
N ytorv, hvor Absalon-Statuen for Tilfældet er hentet ud fra Raadhuset.
Prindsesse Marie.
L ys og slank ligner PrindsesseMarie
meget de Portræ ter, som man
besidder af Dronning Marie-Amélie
som ung, hendes Bedstemoder og
Gudmoder. Hendes Øjne er blaa som
Vinkaen, hendes Profil h a r den fine
bourbonske Type og Halsen er lang.
. . . Prindsessen h a r nydt en meget
alvorlig Opdragelse af sin Moder,
Hertuginden af Chartres, og om hun
end ikke ligner hende af Ydre, h ar
hun dog arvet hendes sjældne kunst­
neriske Anlæg og overlegne F or­
stand. Hun maler Akvareller med
Talent. Det er ogsaa gennem sin
Moder, at hun kan gøre sig Haab
om at arve en stor Formue.
Det danske Kongehus er ikke rigt,
og Dronning Louise, denne kraftige
Kvinde, som h a r knyttet sine øvrige
Efterkommeres brillante Forbindel­
ser, h a r ikke villet, at P rinds Valde­
mar skulde indgaa en ringere F o r­
ening end de andre. . . .
(Pariserbladet »Gil Blas«).
Velkommen!
Uoverskuelige Menneskemasser
hylder Prindsessen og Prindsen
under Indtoget gennem Byen.
20. Decem ber 1885.
V ejret var straalende og hele Kjø­
benhavn var paa Benene, da de
nygifte i Dag Kl. 12 ankom med
Extratog til Hovedstationen og d er­
fra i den gamle Guldkaret kjørte
ind gennem den flagsmykkede By,
hvor de tætpakkede Menneskemas­
ser bød Prindsessen og Prindsen Vel­
kommen med Blomster og Hurra-
raab. Paa Togets Vej bemærkedes
flere smagfulde og festlige A rran­
gementer, saaledes paa Nytorv, hvor
Bisp Absalons Statue var henflyttet
fra Raadhusets Vestibule og vogtede
over Stadens Vaaben i en Halvkreds
af Juletræer, og paa Højbroplads
var rejst en Tribune, hvorfra Foged
Smith fra Dragør og dennes Hustru
paa Amagerlands Vegne overrakte
Prindsessen en Buket, som modtoges
med Smil og et »Mange Tak«.
Prinds Valdemar.
Prinds Valdemar er lys og slank
som sin Forlovede. Hans be­
skedne Fremtræden, hans Pince-nez,
m inder mere om en Lærd end om
en af den danske Marines mest ud ­
mærkede Officerer.
Hertugen af Chartres er meget li­
beral af Anskuelser og h a r ikke ta­
get sig sin Svigersøns religiøse
Standpunkt meget nær. Da man
forebragte ham som Indvending
mod Forbindelsen, at P rinds Valde­
mar er Lutheraner, svarede han:
— Bah! Hans Kone omvender ham
nok!
Og maaske h ar han spaaet rigtig;
thi Dronning Louise af Danmark h ar
opdraget sine Børn i meget rumme­
lige religiøse Anskuelser netop af
Hensyn til mulige ægteskabelige F o r­
bindelser; saaledes er Prindsessen
af Wales gaaet over til den engelske
Kirke, og Kejserinden af Rusland og
Kong Georg h ar antaget den græsk-
katholske Tro. (Pariserbladet »Gil Blas«).
67