741 / 1502
Tilfældene er følgende:
1.
Naar Svangerskabets Afbrydelse er nødvendig for at
afværge alvorlig Fare for Kvindens Liv eller Helbred.
Dette Tilfælde rummer først og fremmest, at der fore
ligger en egentlig medicinsk Indication med en paaviselig
bestemt Sygdom, men det fremhæves i Lovens Motiver, at
en alvorlig Fare for Liv og Helbred ogsaa kan foreligge af
andre Aarsager, der baade kan være af fysisk og psykisk
Karakter, f. Eks. en kronisk Underernæring paa Grund af
Nød og Elendighed, Udslidthed paa Grund af talrige Børne
fødsler eller f. Eks. voldsom Depression, Selvmordsforsøg
eller andre fortvivlede Skridt.
Det foreskrives derhos nærmere i Lovens § 2, at hvis
den alvorlige Fare for Kvindens Liv og Helbred
ikke er be
grundet i Sygdom
., maa Lægen ikke i Medfør af denne Be
stemmelse (Lovens § 1, Stk. 1, Pkt. 1) skønne, at der er
Hjemmel til Svangerskabsafbrydelse, medmindre han nøje
har iagttaget følgende:
a) Der skal foreligge Attestation fra en af de i Lov Nr. 119
af 15. Marts 1939 om Mødrehjælpsinstitutioner omhand
lede Mødrehjælpsinstitutioner om, at der er givet den
paagældende fuld Oplysning dels om Farerne ved og de
mulige Følger af en Svangerskabsafbrydelse, dels om
den Bistand og de Hjælpemidler af økonomisk og læge
lig Art, der staar til Raadighed for hende selv eller til
Hjælp ved Forsørgelse af det ventede Barn, saafremt
hun gennemfører Svangerskabet.
b) Er Kvinden under 18 Aar, maa Indehaveren af For
ældremyndigheden samtykke i Svangerskabsafbrydelsen,
og der skal foreligge Attestation fra Mødrehjælpsinstitu-
tionen om, at de under a) omhandlede Oplysninger
tillige
er meddelt Forældremyndighedens Indehaver.
Forældremyndigheden over Ægtebørn tilkommer
Forældrene i Forening. Er Forældrene separerede eller
skilt, vil det i Bevillingen eller Dommen være bestemt,
hvem Forældremyndigheden tilkommer. Er en af For-
Cirk. ang. Svangerskabsafbrydelser.
617 1939.
25 Sept.