DagsbefalingerKjøbenhavnsPoliti

250

DAGSBEFALINGER.

lyse, at han er i Besiddelse af Midler til sit Underhold, eller

at han idetmindste søger lovligt Erhverv. Som Følge heraf

bortfalde fra 1. Januar 1892 de Tilhold, der hidtil har været

givet mistænkelige Personer ved deres Allevering til Fattig

væsenet, men ved Afleveringen underrettes Fattigvæsenet skrift

ligt om, at Vedkommende hører til Protokollen over mistænke

lige Personer, og anmodes om at meddele Politiet, hvis Per

sonen bliver dimitteret, udebliver eller bortgaaer.

[Se nu

2/i 95.]

§ 41. Sager angaaende Forvanskning af Fattigvæsenets

Eiendele blive fremtidigt altid,

ogsaa i Gjentagelsestilfælde,

behandle af Fattigbestyrelsen, og Henviisning af disse Sager

til Kriminal- og Politiretten bortfalder saaledes.

§ 52 indeholder Reglerne om Maaden, hvorpaa Hjemsen

delsen af Trængende skal iværksættes. Disse Regler ere i det

Væsentlige de samme som tidligere, dog bemærkes, at Begjærin-

gen til Politiet om at foranstalte en Trængendes Hjemsendelse

stedse skal være bilagt med Gjenpart af en Skrivelse, hvor

efter den Trængende erkjendes for forsørgelsesberettiget paa

Bestemmelsesstedet.

§ 56 giver i 1ste Stykke Regler med Hensyn til Hjem

sendelsen af Personer, der have udstaaet Straf at offentligt

Arbeide. De nugjældende Regler om tvungen Hjemsendelse

fra Straffeanstalterne ere herved væsentligt forandrede, og i

Retssikkerhedens Interesse vil der, saafremt anden Bestem

melse ikke træffes af Justitsministeriet, fra 1. Januar 1892

være at give enhver Person, der afleveres til en Straffeanstalt,

umiddelbart inden Afleveringen Tilhold lig det, der nu gives

mistænkelige Personer, som melde Afreise herfra Staden.

I andet Stykke gives Regler med Hensyn til Hjemsendelse

af Personer, der have udstaaet Straf for Betleri eller Løs

gængeri; af disse sidste Regler mærkes, at de Personer, der

straffes for Betleri eller Løsgængeri,

altid

skulle hjemsendes

efter udstaaet Straf, og at det skal skee

af Politiet.

Hjemsen

delsen skal foregaae til den Kommune, i hvilken den Paagjæl-

dende eller hans Forsørger havde

fast

Ophold den Gang, Straffen

idømtes; kan intet saadant Opholdssted udfindes, eller maa det

antages at være opgivet, skeer Hjemsendelsen til Forsørgelses

kommunen, hvis den kjendes, i modsat Fald afleveres den

[1891, 29. Decbr.]