280 / 464
DAGSBEFALINGER.
251
Paagjældende til Straffestedets Fattigvæsen. Som Følge af
disse Bestemmelser bliver det i Hovedstationens 2den Afdeling,
hver Gang der reises Sag mod Nogen for Betleri eller Løs
gængeri, og saavidt muligt inden han fremstilles i Grundlovs
forhøret, at undersøge, hvor Paagjældende eller hans Forsørger
har
fast
Ophold, og hvis intet saadant Opholdssted kan ud
findes, hvor han er forsørgelsesberettiget, og saafremt dette er
udenfor Kjøbenhavn, skrives der strax til vedkommende Kom
mune med Forespørgsel, om han erkjendes for forsørgelses
berettiget. Vedkommende Kommune skal ogsaa underrettes
om Hjemsendelsen, forinden denne iværksættes.
I Paragraphens sidste Stykke bestemmes, at Personer,
der have været straffede for andre Forbrydelser end Betleri
eller Løsgængeri, skulle afleveres til Fattigvæsenet paa det
Sted, hvor Straffen er udstaaet,
forsaavidt de erklære sig
for trængende.
§ 64 handler om heri Landet hjemmehørende Søfolk, der
forlise paa dansk Kyst og savne Midler til at hjælpe sig selv
frem. Skulde saadanne Personer komme hertil Staden og
henvende sig til Politiet, blive de at henvise til „Bestyrelsen
for Kommunen“, formentlig Magistratens 3die Afdeling; men
skeer det paa en Tid, hvor Magistratens Kontorer ere lukkede,
skal Politiet paa billigste Maade skaffe dem midlertidigt Logis
og Kost og henvise dem til den følgende Dag at henvende
sig i Magistraten, saafremt det ikke er billigere at betale
Reiseudgifterne istedetfor Udgifterne til Logis, hvad da bør
skee. Paragraphen handler kun om heri Landet hjemme
hørende Søfolk, der forlise paa dansk Kyst; udenlandske
Søfolk, der forlise paa dansk Kyst, og som komme hertil
Staden, henvises til vedkommende Lands herværende Konsul.
Med Hensyn til danske Skibe mærkes iøvrigt Bestem
melsen i Lov om Disciplin i Handelsskibe af 23. Februar
1866 § 30, hvorefter Rhederiet skal give Mandskabet, naar
Skibet forulykker, fri Hjemreise, derunder Kost eller Kostpenge
men ikke Klæder.
[1891, 29. Decbr.]