141 / 537
Meddelelser fra Raadstuearkivet 1928
131
mere end teoretiske Overvejelser — har forlængst bevir
ket, at de allerfleste Institutioner afleverer selv de nyeste
Akter. Da baade Rigsarkivet og Raadstuearkivet har Lo
kaler og Magasiner i umiddelbar Forbindelse med Mini-
sterial- og Kommunal-Kontorerne, har Embedsmændene
haft let ved at skaffe Akterne til Veje, efter hvilke der
bliver Efterspørgsel. Ganske vist findes der Undtagelser
— det danske Krigsministerium har stadig sit eget Ar
kiv — i Almindelighed kan det dog siges for det danske
Arkivvæsen at være en Hovedregel, at Sagerne, ofte kun
et Aar gamle, afgives til Arkiverne og derefter udlaanes
ifølge særlige Rekvisitioner.
De danske Arkiver — Statens og Kommunens — er
ikke alene historiske Institutioner. De er samtidig et
Led i Administrationen.
I Praksis er denne Ordning ingensinde stødt paa Van
skeligheder. Kun teoretisk har det afstedkommet nogle
Brydninger, at enkelte Arkivfolk ensidig har villet frem
hæve Arkivernes administrative Opgaver. I det store og
hele har Systemet staaet sin Prøve. Ingen vil i Øjeblik
ket benægte, at Arkiverne i første Række er videnskabe
lige historiske Institutioner; alle vil ligesaa beredvillig
indrømme, at de samtidig har betydelige praktiske Op
gaver for Administrationen, som kræver deres samvittig
hedsfulde Røgt.
Om d e t d a n s k e S y s t e m vil kunne opretholdes i
al Fremtid, er maaske tvivlsomt. Dets Forudsætning er
Ministerial- og Kommunal-Kontorernes stedlige Centra
lisation. Med Myndighedernes Spredning over et større
Omraade vil det være et ulideligt Besvær og Tidsspilde
at opretholde den stadige Frem- og Tilbagestrømning af
Sager, som er den uundgaaelige Følge. Givet er det, at
det af samme Grund vil være umuligt at overføre Syste
met til Udlandet, hvis Administrationer er spredte om
kring i Storbyerne. Adskilligt tyder paa, at det her vil