252 / 537
242
Jødeuroligheder i København 1830
sandten mener, a t denne Bevægelse skyldes de alm inde
lige urolige Fo rhold. Eksemplet ru n d t om k ring i E u
ropa h a r sm ittet, »l’infection des principes corrompus se
gagne et se communique avec la rap id ité de l’éclair«1).
Dagen efter sendes en ny Indberetning af Sted2). Uro
lighederne fortsæ ttes stadig og er snarere blevet alvo rli
gere, saaledes at m an h a r m aattet kalde Kavalleri til
Hjælp. Gesandten m ener nu ikke, at det saa meget er
Jøderne, der er den direkte Aarsag til Bevægelsen. Sna
rere skyldes den det stæ rke Skattetryk, som i den senere
T id er blevet tungere. Skønt Bevægelsen endnu varede
nogle Dage, ebbede den dog til sidst ud.
P aa Baggrund af disse i V irkeligheden ret alvorlige
revolutionære S trømninger i H am bu rg i Begyndelsen af
September Maaned ser den Begivenhed, som in d tra f i
København en 10— 12 Dage senere, latterlig ringe ud.
Medens der i H am bu rg var Tale om store Sammenløb,
der kun blev splittet ved M ilitærets Hjælp, kunde det
københavnske Politi nok selv tum le de hjem lige U rostif
tere. Naar m an gennemlæser Politid irektø rens P rotokol,
fa a r m an et tydeligt Ind try k af, a t U rostifterne er, hvad
vi i vore Dage vilde kalde Kasketdrenge, og Begivenhe
den: Gadedrengestreger. Ogsaa herh jemm e var den »re
volutionære« S trømning re tte t mod Jøderne, nøjere b e
stem t mod den jødiske Stiftelse Meyers Minde i K ry stal
gade. Denne Stiftelse, der ved Testam ente af 6. August
1813 blev oprettet af H o fraad David Amsel Meyer, er be
stem t til Fribolig for uformuende, jødiske Fam ilier. Den
ligger lige bag ved den jødiske Synagoge. I 1830 fand tes
Synagogen endnu ikke, men m an var begyndt p aa Op
førelsen af den, og p aa denne Tid v a r allerede F u n d a
m entet støbt. Der fandtes altsaa fo ran Meyers Minde en
*) Depeche Nr. 90. Indkommet 4. Sept. Dpt. f. u. A. Hamburg
II. Depecher 1830.
2 Depeche Nr. 91. Indkommet 6. Sept.