Kirken og Kommandantboligen i Kastellet
263
imod Volden. Over Indgangsdøren ser man F rederik IV’s
Navnetræk og Aarstallet 1725. Her h a r Arrestforvareren
en lille Have. I Baggrunden hæver Kongens Bastion sig
med den gamle Mølle. Den maler ikke mere Korn; al
»Indmaden« er taget ud; men udvendig er den for nylig
blevet sm uk t restaureret.
Den her gengivne Tegning fra 1829 i Ingeniørkorpsets
Arkiv giver en tydelig Forestilling om, hvorledes Kirken
og Fængslet er sammenbygget. Den stemmer i alt væ
sentligt med Geddes Tegning fra 1754. Man ser, at In d
gangen i K irkens Nordgavl er gammel. Naar der over
den nuvæ rende Po rtal staa r 1880, er det lidt forvirrende;
det sigter blot til en Ombygning, hvorved denne Dør blev
gjort til Hovedindgang, medens den gamle Indgang fra
P aradepladsen blev lukket. De menige Soldater har
sandsynligvis altid m aattet gaa ind ad Døren i Nordgav
len. Den nordligste Del af Fængslet er betegnet som
»Slaveri«, og P aask riften siger, at det blev ind rettet i
1821. Det er dog ikke helt rigtigt; Slaveriet var der i
Forvejen; det er blot blevet ind rettet paa en anden Maade.
S tatsfængslet skal. ifølge T raps D anm ark, have be-
staaet indtil 1872. Derefter blev Bygningen ind rettet til
Arresthus. Men et P ar Aar efter blev den nye Hovedvagt
med A rrestbygning opført, og de gamle Arrester blev
kun sjældent benyttet. Det skete sidste Gang, da S ik
ringsstyrken var indkald t under Verdenskrigen. Det nye
Arresthus var da ikke sto rt nok til at rumme dem, der
fo rsyndede sig mod de m ilitære Reglementer.




