271 / 537
Kirken og Kommandantboligen i Kastellet
261
med en F rontispice efter Tegning Litr. B.« (ikke bevaret).
Desuden ønskede Komm andanten, at der »ovenpaa«, alt-
saa i Tagetagen, p aa den Side, der vender imod Søen,
skulde indrettes et Kammer, »hvoraf en skiøn Udsigt
skal kunde falde«. En trep renø ren vilde udføre begge
Dele, n aa r han uden Betaling m aatte beholde 20,500
Mursten og 7 P ramm e Kampesten, som var blevet ham
leveret. Dette approberede Kongen ved en Resolution af
8. Oktober 1725.
Det hele Byggeforetagende blev saaledes lykkelig ført
til Ende i Sommeren 1725, og Kastellet var beriget med
et sm uk t Plus, som tillige ved sin velvalgte Beliggenhed
gav A llarmpladsen et hyggeligere Præg. Huset staa r om
tren t u fo rand ret i det ydre; dog er der ind sat en Dør i
nordre Gavl og en Havedør paa Forsiden, medens Teg
ningen kun viser en Indgangsdør fra Gaarden lige for
Hovedtrappen. I Sidefløjen, den tidligere Smedje, blev
der ind rettet et meget stort Køkken og et Spisekammer.
I Bagbygningen var der S taldplads til otte Heste, medens
Koen eller Køerne m aatte nøjes med et T ræ skur, der var
tilbygget Bagbygningens nordre Gavl.
N aar m an tænker paa det gam le Christiansborg med
dets overlæssede Fagader i fransk -tysk Barokstil, forbav-
ses m an ved at se, hvor sm ukt og simpelt Hausser h a r
løst den her stillede m ind re Opgave. Komm andantboli
gen m inder meget om sam tidige Bygninger af Krieger,
som f. Eks. Odense Slot. Huset er særdeles typisk for
F rederik lV ’s Tid, da de fleste offentlige Bygninger op
føres i en let klassicerende, nobel og fornem Stil, helt
forskellig baade fra den foregaaende Periodes hollandske
Barok og den under Christian VI herskende »Højbarok«.
Det var egentlig Generalbygmester Johan Conrad E rnst,
der havde ind fø rt denne Stil ved Ombygningen af F red e
riksberg Slot i 1707—09; han havde selv tilegnet sig den