Kirken og Kommandantboligen i Kastellet
2 5 7
T illadelse til at bruge det »til Bryggers og Bagers«. Men
V. K rohn h a r vistnok Ret, n aa r han antager, a t hermed
sigtes til den gamle Kirke, idet Riises Kort fra 1666 h a r
P aask riften »Gommandanten Huys« der, hvor Kirken
kom til a t ligge, ved Nordenden af Artilleristok. Ligeover-
for, ved Sydenden af Generalstok, angiver Kortet et
»Officiers Huys«. Her m ener V. Krohn, at Komm andan
terne h a r h a ft Bolig før 1725, og det er i hvert F ald rig
tigt for den Tid, der gaar um iddelbart forud for Opførel
sen af den nye Kommandantbolig. F aa Maaneder før
m an begyndte at bygge denne, var der nemlig af Kom
m andan ten General v. Støcken og Oberstløjtnant Häusser
stillet et andet Forslag, som gik ud paa at opføre en T il
bygning ved den søndre Ende af Generalstok, hvor Kom
m andan ten boede. Deraf kan m an dog ikke slutte, at
der h a r været Komm andantbolig her lige siden 1664. S til
lingen som K omm andant i Kastellet var nemlig ofte fo r
enet med K omm andan tu ren i København. Saaledes havde
baade General H. C. Schaek og General Cormaillon væ
re t Komm andan ter i København og i Kastellet. Senere
var der ganske vist udnævnt særlige Komm andanter i
Kastellet, men ikke af Generals Rang. Fø rst da General
m ajo r Gerhard Christian v. Støcken den 14. F eb ru a r
1724 blev udnævn t til Komm andant, bliver Spørgsmaalet
om en bedre Embedsbolig brændende, v. Støcken havde
vundet krigerske L au rbæ r i fran sk og venetiansk Tjeneste;
h an havde bl. a. kæmpet med Ty rke rne paa Morea. Under
den store nordiske Krig var han K omm andant i S tra l
sund fra Byens E rob ring i 1715 til Krigens Slutning. I
1721 blev h an K omm andant i Glückstadt, og derfra blev
han fo rfly ttet til Kastellet i København.
General v. Støcken h a r vel ment, at han paa Grund
af sin Rang og sin Berømmelse kunde gøre Krav paa
en anstændig Embedsbolig, og h an h a r formodentlig faaet
Kongens mundtlige T illadelse til at stille Forslag om et
17




