265 / 537
Kirken og Kommandantboligen i Kastellet
255
Citadel F riderichshavn« . T h aa ru p siger derimod, i Over
ensstemmelse med T hu ra s »Hafnia hodierna« p. 309, Pon-
toppidans »Danske Atlas« II, p. 172, og Nyerups »Kjø
benhavns Beskrivelse« p. 553—54, at K irkens oprindelige
Navn var »F rederikshavns S lotskirke«, Man tør m aaske
heri se et Bevis paa, at Tanken om at bygge et Slot i
Kastellet ikke h a r været helt opgivet, og at det h a r
været Meningen, at K irken skulde udgøre den ene Fløj.
Det vil i saa F ald være mere forstaaeligt, at Slottet er
afsat p aa Kort, som er tegnet efter K irkens Opførelse.
M idtpartiet af Fagaden mod A llarmpladsen med de
fire P ilastre og den store trekan tede F ron ton er typisk
for den saakald te ho llandske Barokstil, der beherskede
vor Bygningskunst under Christian V’s Regering. Vest
siden af Garnisons Kirke vilde være blevet ganske til
svarende, dersom K irken var blevet op ført efter Tegn in
gen fra 1797. Under F rederik IV bliver Stilen afløst af
en anden, mere italiensk præget Barokstil, saadan som
vi kender den fra F rederiksberg Slot, F redensborg og
Kancellibygningen i København; men det er k a ra k te ri
stisk for de m ilitæ re A rchitekter, at de som oftest er
noget bagefter deres Tid, hvad S tilarten angaar. Det var
altid de civile Bygmestre, især de kongelige Hofbyg
mestre, der gik i Spidsen, n a a r nye S trømninger fra •Ud
landet gjorde sig gældende.
Da Komm andantboligen opføres, en Snes Aar senere,
er den nye Stil n aaet ud til Kastellet. P ilastrene er fo r
svundet; F ron tonen er ganske vist blevet tilbage; men
den har, som vi vil faa at se, sin særlige Anledning. Byg
mesterens Navn er, saa vidt jeg ved, intetsteds nævnet i
den tryk te L itte ra tu r1); og dog kan det uden Vanskelig
hed oplyses ved Hjælp af Generalkomm issariatets Arkiv.
*) Efter at dette var skrevet, har Magister Elling offentliggjort
Haussers Tegning i »Arkitekten«s Ugehæfte Nr. 47, 1929.