373 / 537
Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775— 1852
363
det hele taget, hvorefter den overtoges af Forstvæse
net1).
Følgerne af den ringe Interesse, der i det hele taget
vistes Slotshaverne og deres Vedligeholdelse ved Midten
af forrige Aarhundrede, foraarsaget dels af almindelige
Sparebestræbelser, dels af de politiske Overgangstilstande,
mærkedes ogsaa overfor Planteskolen. De gamle Tan
ker om helt at opgive Planteskolen kom atter frem2' 3),
og det maa siges, at de private Planteskoler nu ogsaa i
nogen Grad var i Stand til at varetage den Side af Sagen,
der angik Fremstilling og Salg af Frugttræer4). Skulde
Frugttræplanteskolen bevares, maatte det nødvendigvis
være paa et andet Grundlag end det hidtidige som
H a n d e l s planteskole, og man vendte sig da atter hen
imod Tanken om Indrettelsen af et »pomologisk Insti
tut««3' 5). Dertil kom, at Plantør Hansen døde i Efter -
aaret 18464), og at det altsaa var aldeles nødvendigt at
træffe en Ordning om en ny Leder og Bestemmelser om
dennes Drift af Planteskolen.
Forinden der var truffet Dispositioner for Fremtiden,
meldte Handelsgartner Frisenette5) sig med Tilbud om
at forpagte Planteskolen. Hans Tilbud gik ud paa i
12 Aar at forpagte den imod a) en aarlig Afgift af 300
Rdlr. i de første 3 Aar og 400 Rdlr. i de følgende 9 Aar;
b) dertil at levere aarligt 3—4000 Frugttræer til de sam
me Priser, som hidtil havde været krævet, og c) at ville
fratræde inden Udløbet af Forpagtningstiden, dersom det
ønskedes, imod at faa en passende Tid til Flytning af
Træerne m. m. Denne Forpagtning kom imidlertid ikke i
*) Rentek. kgl. Resol. No. 196 af 10/s 1843.
2)
Pakke i Rigsarkivet »Frederiksberg Frugttræ - Planteskole«
1822—49.
8) Rentek. kgl. Resol. No. 259 af 1846.
4) Rruun og Lange: Danmarks Havebrug og Gartnere indtil 1919.
5) Se nærmere: Johannes Tholle »Danske Gartnere«, 1927.