379 / 537
Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775— 1852
369
den tidligere (1846 og 1849) Vedtagelse af denne Indret
ning, ligesom det oplystes, at Indtægten af Planteskolen
i 1850—51 og 1851—52 kunde paaregnes at være 1200
Rdlr. Man mente desuden, at »et sligt Anlæg er af bety
delig Interesse for Udbredelse her i Landet af saadanne
Frugter, som egne sig for vort Klima«, og Ministeren be
tonede, at man ikke kunde faa gode Frugttræer hos vore
Gartnere, der indforskriver dem fra Udlandet. Der rejste
sig nu i Folketinget en stærk Diskussion om dette Spørgs-
maal (ligesom om Ordningen af Fredensborgs Haves
Forhold), idet særlig Tscherning modsatte sig Tan
kens Gennemførelse og vilde sælge Planteskolen. Han
fremsatte med megen Dygtighed og Saglighed sin
Kritik imod Ordningen, særlig for Frugttræplante
skolens Vedkommende, idet han bl. a. fremhævede,
at Staten ikke skulde optræde som Frugttræopelsker
eller Frugttræhandler, og paaviste, at Planteskolen
ikke havde gjort Nytte i sin nærmeste Omegn,
thi, »jo nærmere vi kommer denne Have, des mindre
gode Frugttræer, og omkring den findes i Bondens Have
næsten ikke et eneste Træ«. I Modsætning hertil næv
nede han Slesvig og Holsten, hvor der var gode F rug t
træer; men disse er ikke hentet paa Frederiksberg. Han
kunde give Ministeren nogen Ret i, at det videnskabelige
maaske kunde have sin Plads her; men da han fik at
vide, at man endnu ikke havde faaet gennemført
nogen Nomenklatur for Frugttræsorter, forfærdedes
han. Det hjalp ikke, at Ordføreren for Forslaget frem
hævede, at Tscherning som »Bondeven« maatte vide, at
Planteskolen arbejdede i Landbrugets Interesse, og at
Planteskolens Træer havde været bedre end Handelsgart
nernes. T. udslyngede den Morsomhed, at han ikke kunde
indse, at vi, »naar vi se en kluntet Gartner at pode slet«,
derfor skulde »indrette et Institut for Poderi«1).
') Rigsdagstidende 1851—52.