382 / 537
372
Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775— 1852
for Frugttræer fra 40—48 Sk.
for Frugtbuske fra 4— 6 Sk.
a t
det dernæst maa være Plantagebestyreren tilladt at sælge
til Alle, der melde sig som Kjøbere, og endelig
a t
der kan gives en Rabat af 4 Sk. pr. Træ og 1 Sk. pr. Busk
til den Kjøber, som paa eengang kjøber 100 Stkr. Træer eller
200 Buske.
Skulde det ogsaa ved denne Forandring vise sig, at Plante
skolen solgte færre Træer, blive de dermed bedre betalte og
Indtægten vilde formodentlig blive den samme som hidindtil,
medens en af de særlige Anskuelser bortfalde. Med Hensyn
til Udvalget af Benævnelse af Frugterne, vil det ønskede ikke
saa hurtigt kunne virkes, men vi driste os til at troe, at alt
første Skridt til dette Maal maatte være at optage i det først-
foreliggende Aar en beskrivende Fortegnelse over de Frugt
sorter, som allerede findes i Frugtplantagen og underkende
denne Fortegnelse en Indrømmelse og Vurdering, grundet
paa Provinsernes Stedforhold, af en sagkyndig Comitté, der
tillige fastsatte de Navne, hvorunder Sorterne skulde være i
Plantagen. Efter Fuldendelse af dette Arbejde maatte alene
de fortrinlige ansatte Sorter indpodes i Planteskolen. Naar
der saaledes var samlet et Grundlag for Frugttræesamlingen,
maatte den, om den ogsaa fra Begyndelsen var liden, af den
fremtidige Administration selv kunne udvides ved at gjøre
Forsøg med nye Sorter, men hvis Benævnelse og Optagelse
i Samlingen dog ikke maatte skee forinden Sorten var be
dømt af et Udvalg af flere Mænd.
Vi troe at burde slutte vor ovenfor udtalte Anskuelse ikke
alene paa den alm indelige Erfaring om andre Landbrugsgjen-
standes Fremhjælpelse med lignende Institutter, men ogsaa
specielt paa den Erfaring, man i andre Lande har gjort om
Indflydelsen af Normal-Frugttræesanlæg igjennem hvilke
der er sket et Udvalg af tjenlige Frugtsorter og udbredt over
Landet en ens Benævnelse af Sorterne.
Om der ogsaa var Mænd i Fædrelandet, som med endog
nogen Pengeopofrelse udbrede forholdsvis meget betydelige
Antal Frugttræer aarlig til deres omgivende Landsbyer, saa
vise og de Efterretninger, som af forskjellige Veje er ind
samlede derover, at der ikke noget Sted med Frugttræe
Opelskning gaaes frem efter andre Grundsætninger end den
at udbrede Træplantning. Det er Kundskab om Frugten der
mangler og uden hvilken den ikke bringer den Nytte, som