388 / 537
378
Gamle københavnske Kort
skimtes Mændene, der øvede den«. En Række Navne,
delvis kendte, delvis ukendte, er bleven draget frem og
sikret en varig Plads i Københavns Historie, f. Eks. Axel
Urups. Endnu tydeligere træder Christian IV’s Skikkelse
frem.
Korttegninger, som giver sig ud for at oplyse vor Ho
vedstads Forhold forud for Christian IV, er yngre, i Reg
len yderst fantastiske Konstruktioner. Det ældste, sam
tidige Kort, stammer fra Slutningen af det 16. Aarhun-
drede — rimeligvis fra dets sidste Aarti — og viser Byen
med dens Gadenet og nærmeste Omegn. Skønt skødes
løst tegnet og med adskillige Fejl, skyldes det utvivlsomt
en øvet Korttegner. Det gengiver den middelalderlige Be
fæstningslinje og viser København, som den var, inden de
store Udvidelser fandt Sted. Kun delvis, for Slotshol
mens Vedkommende, ha r det Karakteren af Projekt.
Omkring 1620 grundlagdes Christianshavn, af m er
kantile og militære Grunde. Christian IV vilde udvide
Havnen, skaffe Plads til flere Mennesker og samtidig
tilvejebringe et Befæstningsanlæg, som kunde beskytte
Slotsholmen og Bremerholm med Flaaden. Tre Kort er
bevaret. En Plan fra 1617, som blev forkastet, visende et
Centralanlæg med Radialgader straalende ud fra en Midt
plads, saaledes som det 16. Aarhundredes italienske Re
næssancearkitekter yndede det. Desuden et Par Kort fra
Tiden omkring 1630, som gengiver Bydelen omtrent i
dens senere Skikkelse, som en Kanalby efter hollandsk
Forbillede, formet som en F irkan t og opdelt efter Skak
brætsprincippet.
En Række Kort, delvis Projekter, delvis Virkeligheds
skildringer, oplyser Christian IV’s Grundlæggelse af Ny-
København, Kvarteret mellem Gothersgade og Stranden.
I Grundtegningen spores den samme Udvikling som i
Christianshavns. Oprindelig, ved Tiden 1629, et Central
anlæg med en ottekantet Plads, hvorfra Gaderne som