389 / 537
Gamle københavnske Kort
379
Radier i en Cirkel førtes ud mod Befæstningslinjen. Der
efter, fra 1631, Anlægget af Nyboder med Rækkegader, og
endelig ifølge Planen af 1649 Kvarterets Opdeling efter
Skakbrætsystemet. Planlagte Kanalanlæg lægger for De
gen, at det var Hensigten at skabe en Handels- og Hav
neby. Adskilligt blev paa Papiret. Da Kvarteret i senere
Tider fik sin endelige Skikkelse, var Grundtrækkene be
varet, men Kanalerne bortfaldet.
Talrige Kort — udarbejdet delvis i Forbindelse med
Udformningen af Ny-København — gør det muligt at
vurdere Christian IV’s ufortrødne Bestræbelser for at
styrke Hovedstadens Befæstning. Skridt for Skridt kan
man følge Udviklingen af hans Planer: Anlægget af Ka
stellet og dets Udformning, Voldlinjens Forbedringer, med
stærkere Bastioner og kortere Courtiner, og endelig Byg
ningen af fremskudte Poster, som kunde dække Adgan
gene til Bjæn. Først, fra 1606, Udbedringen af den gamle
Østervold, fra Nørreport til det nuværende Kongens Ny
torv, derefter, fra 1642, Anlægget af Voldlinjen fra Nørre
port til Kastellet.
Særlig Omtale fortjener de svenske Spionkort. Det før
ste, fra 1624, røber navnlig Interesse for Fæstningsgraven
og dens Vandstandshøjde, for Forterrænet og dets Vej
net. Det næste, udarbejdet af den berømte Generalkvar-
termester Erik Dalilberg, gengiver Forsvarslinjens T il
stand umiddelbart før Svenskekrigen og lægger for Da
gen, hvor lidt der i Virkeligheden var blevet udrettet i
de foregaaende Aaringer. Ved Kastellet og paa en Del
af den ny Østervold havde større Arbejder været i Gang;
ved Voldens Hovedstykke, fra Nørreport til Kalvebod
strand, var der ikke rørt.
Karl Gustaf havde givet Erik Dahlberg Ordre til »al
Lägenheet wäll i Ogonskeen taga efter Hans Maytt.
Æ rande Kiöbenhambn at belägra«. Havde man vidst —
tilføjer Generalkvartermesteren i sin Dagbog — hvad jeg
førte i Hjertet eller hos mig fordølgede, visselig havde