384 / 537
374
Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og
i
Ledøje 1775—1852
Staten var nu ophørt med at være Frug ttræhand
ler og Pomolog, idet ogsaa de øvrige Planteskoler ifølge
Loven bortsolgtes eller bortforpagtedes, og den 80-aarige
Epoke for Brune Dyrehave var endt. En hel ny Skæbne
gik den imøde, da Magister Kjærbølling i 1859 fik den
overdraget til at indrette den nuværende Zoologisk Have1).
Gartner Wolff kom ved den Lejlighed til Enrum, hvor
han senere døde1). Endnu i adskillige Aar kunde man
finde Frugttræer, der stammede fra Planteskolen, Træer,
som sagdes at have »mærkeligt flade Grene, der maatte
støttes« i Zoologisk Have.
Om Betydningen af Frederiksberg Frugttræplanteskole
kan der tvistes, saaledes som det foran er set (under
Rigsdagsforhandlingerne). Maalt i Tal lader det sig dog
ikke modsige, at der fra denne er udleveret mellem 150
og 200,000 Frugttræer, medens Ledøje Plantage ha r b i
draget med op imod det tidobbelte Antal vilde Træer.
Disse maa, selv om en god Del er gaaet tabt, have b id ra
get deres til Havedyrkningens og Frugtavlens Fremme,
navnlig i den første Periode (under Schmidt). At der er
rigere Frugtegne i Nordsjælland end omkring Køben
havn, og at det ogsaa for et lille Aarhundrede siden h a r
været saaledes, er der ingen Tvivl om2). Men foruden ved
dette direkte Arbejde har Plantagen sat sine Aflæggere
ved Odense, Kiel og Piøen, — senere ogsaa ved Landhus
holdningsselskabets Planteskoler, og allersidst hos de
Private. Maaske har den forhalet disses Fremkomst,
maaske ikke. Derom er det næppe muligt at udtale en
bestemt Formening; men havde den aandelige Jordbund
ikke været forberedt gennem Statens Arbejde, havde de
private Planteskoler sikkert til en Begyndelse haft endnu
daarligere Kaar at arbejde under end Tilfældet var.
*) Iflg. O ptegnelser i Stephan N yelands efterl. Ms., Landli. Bibi.
2) Samm enlign B eskrivelserne i »De danske P rovinsers næ rvæ rende
T ilstand i oeconom isk H enseende«.