398 / 537
SMAASTYKKER.
Medens Vor Frue Kirkes Arkiv i det Store og Hele
opbevares paa Universitetsbiblioteket, har Raadstuearki
vet dog endnu enkelte Smaating herfra i Opbevaring. Af
disse kunde der maaske være Anledning til at omtale et
P a r enkelte.
I. FRUE KIRKE 1728.
Det er jo en almindelig Antagelse, at Vor Frue Kirke
under den store Brand i 1728 kunde have været reddet,
hvis der ikke fra autoritativ Side var givet Ordre til at
sprænge det skraas overfor liggende Vinhus » B l a s e n «
i Luften. Glødende Trædele herfra skulde saa have fæn-
get bl. a. i Kirkens Spir, hvorved hele Bygningen øde
lagdes.
Imidlertid er det et Spørgsmaal, om denne Brandulykke
ikke forekom en Katastrofe af langt større Rækkevidde
for Kirken, nemlig dens S a m m e n s t y r t n i n g .
Halvtredie Aar efter Branden — i Maj 1731 — blev der
nemlig udnævnt en sagkyndig Kommission, bestaaende
af Oldermanden for Murerlauget og tre Laugsmestre, som
skulde undersøge, hvorvidt og i hvor høj Grad de tilbage
værende Kirkeruiner kunde benyttes ved Opførelsen af
den ny Bygning. Den 20. Juni 1732 afgav Kommissionen
en Beretning, som er i høj Grad mistrøstende.
Først og fremmest hedder det, at der overalt ha r været
lagt slette Fundamenter, som ikke har naaet dybt nok
ned i Jorden og »foruden her og der med meget slette og
smaa Kampesteen, som oyensiuflig kand sees af det, som
endnu staaer tilbage paa begge sider for Coret, hvor der
er opkast.«
Dette er imidlertid ikke det værste. Kirken var jo op-
2. Smaating fra Vor Frue Kirkes Arkiv i Raadstuearkivet.