øjensynlig været fugtig og blød. Nærmest Amager Torv
laa der over Engen 3 vandrette Lag af Sand, Ler og muld
blandet Dynd op til Kote 1,25. De hidrører tydeligt nok
fra den ældste Bebyggelse paa Pladsen, hvad enten de
nu er Rester af Lergulve eller Belægning af en Gaards-
plads. Længst tilbage mod Læderstræde, ca. 20 m fra
Amager Torv, var Engen dækket med et Rislag, Middel
alderens sædvanlige Befæstelse paa blød Færdselsvej.
Dette Fund har stor Interesse, idet en saadan Risdæk
ning er paavist af
Rosenkjær
paa Matr. Nr. 45’s Grund
og her af ham opfattet som en Vej. Den større Udbre
delse, som Risdækningen nu viser sig at have i Engen
syd for Amager Torv, gør det vist vanskeligt at opret
holde Rosenkjærs Vejhypothese; snarere er det en
almindelig Gaardspladsbelægning, der her er Tale om
Fyldlagene over Engen rummede talrige Murbrokker
lige ned til denne, og B e b y g g e l s e n h e r e r f ø l g e
l i g i k k e æ l d r e e n d A b s a l o n s Ti d .
Men selv om der ikke har været Bebyggelse netop her,
har der dog færdedes Mennesker, hvor København staar,
længe før Absalons Dage. I Aartusinder har Stenalde
rens Jægere og Fiskere haft deres Bopladser paa Byens
Grund. Et Ildsted og Flintredskaber er fundne bl. a. un
der Gammel Torvs Apotek. En enkelt Flintøkse fra
Overgangstiden mellem ældre og yngre Stena-lder er fun
den af Rosenkjær nær ved denne Grund, paa Matr. Nr.
45. Bygrunden har saaledes været taget i Besiddelse,
længe før der opstod en egentlig L a n d s b y ved Gade
kæret i Vestergade, den Landsby, som
Absalon
udviklede
til sin K ø b s t a d .
F ra disse fjerne Tider lykkedes det ved Udgravningen
i den her omtalte Grund at fremdrage et sjældent, ja for
Byens Vedkommende enestaaende Minde. I de optagne
Fundamenter for den ældre Bebyggelse fandtes en saakal-
det S k a a l s t e n , forsynet med talrige skaalformede F o r
394
E n k ø b en h avn sk E jen d om s H isto rie gen n em 550 A ar




