408 / 537
3 9 8
E n k ø b en h avn sk E jen d om s H isto rie gen n em 550 A ar
Stenhus paa den. Peder Karlsen sad øjensynlig smaat i
det, thi nu havde han ogsaa pantsat Nabogrunden Matr.
Nr. 29 til
Claus Later.
I den følgende Tid døde
Peder
Christiernsen
og hans Hustru
Marine,
og nu fik
Peder
Karlsen
sin Arvepart i deres Jord ud til Amagertorv, som
de havde haft i Fællig med Hans Trittelfitz; ogsaa denne
Jord, der nu siges at ligge ved » F i s c l i e t o r g g a d e n « ,
solgte
Peder Karlsen
til
Henrik Dringenberg,
men han
døde, inden Skøde blev udstedt, og hans Enke
Christines
anden Mand
Erik Olsen
udstedte derfor 11. August 1488
et Tingsvidne om Salgets rigtige Fuldbyrdelse1).
Dermed var Henrik Dringenberg Ejer af den Jord,
hvorpaa hans Stenhus havde staaet i over 33 Aar.
Det er værd at lægge Mærke til A m a g e r t o r v s skif
tende Benævnelser. Første Gang vi møder Torvets Navn
er i et Skødebrev fra 22. Januar 1392 paa nuværende
Matr. Nr. 432); da kaldes Torvet for Ø s t e r T o r v . I
Henrik Dringenbergs Skøder bruges Betegnelserne
T y s k e m a n n e g a d e , K ø b m a n n e g a d e og F i s k e
t o r v s g a d e . Det første Navn viser, at Gammel Torv er
Byens Hovedtorv, i Forhold til hvilket dette betegnes som
liggende mod Øst; det sidste Navn viser Torvets Oprin
delse og Bestemmelse. T y s k e m a n n e g a d e og K ø b
m a n n e g a d e er egentlig Navnet paa V i m m e l s k a f -
t e t ; disse Navne siger altsaa, at denne Gade, Torvet ind
befattet, var den egentlige Forretningsgade, Købmanne
gade, og den betegner disse Købmænds sædvanlige Natio
nalitet. Københavns Købstadnavn, K ø b m a n n e h a v n ,
eller paa Latin
portus mercatorum,
betyder jo de frem
mede Købmænds Ladeplads. Disse fremmede Købmænd
var altsaa oftest Tyskere, Westphalere som Henrik D rin
genberg selv.
I 1497 var Henrik Dringenberg en gammel Mand,
9 K. D. II. N r. 169 .
2) K. D . I. N r. 89.