406 / 537
396
E n k ø b en h a v n sk E jen d om s H isto rie gen n em 550 A ar
foretaget helt ud til Torvet, og man har derfor ikke kun
net komme til Klarhed over dens ældste Bebyggelses
forhold udover de før nævnte svage Spor af Gulvlag inde
i Gaarden.
Første Gang denne Grund træder frem i Lyset er i
R o s k i l d e b i s p e n s J o r d e b o g af 1377, da
Ingemar
fra Roskilde1) var dens Ejer, men der kendes ikke mere
til ham end Navnet.
Der gaar nu en lang Aarrække, førend de sparsomme
Dokumenter paany taler om Grunden. Første Gang er i
14552), da Nabogrunden sælges. Vi hører da, at Raad-
manden
Henrik Dringenberg
har bygget sit Hus her. Han
ejede dog ikke selve Grunden, men havde formodentlig
under en eller anden Form lejet den. Den egentlige Ejer
var en Mand, der hed
Peder Christiernsen,
og hans Hustru
Marine.
De havde to Døtre, som de bortgiftede, og hver
af dem bragte sin Mand et Stykke af Jorden i »Mede
gave«. Den sydlige Halvdel af Grunden ud til L æ d e r-
s t r æ d e fik Svigersønnen
Peder Karlsen,
som ægtede
Datteren
Christine,
medens
Hans Trittelfitz,
som ægtede
Sitze,
14. November 14743) fik Halvdelen af Jorden søn
den ved T h y d s c h e m a n n e g a d e n , o: ved Amager
torv i Sameje med Svigerforældrene; efter deres Død ind-
traadte Peder Karlsen i Samejet for sin Arvepart. Grun
den var i Middelalderen den østligste i V o r F r u e S o g n
og en B y e n s R e n d e skilte den fra Naboen mod Øst,
som hørte til S t. N i c o l a i S o g n .
Raadmand
Henrik Dringenberg
maa efter Navnet at
dømme have tilhørt en Slægt med Hjemsted i Byen
D r i n g e n b e r g i Westphalen øst for Paderborn. Nav
net kendes ikke i Jordebogen af 1377, og mulig er han
den første Mand af Slægten her i Landet. Han maa have
x) K. D. I. Nr. 75.
2) K. D. IV. Nr. 142.
3) Kbh. Gaarde & Huse. R. A. u /n 1474.