414
En københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 Aar
som i mange Aar var Kirkeværge ved den tyske St. Petri
Kirke1). Hendes Brødre var Kræmmerne
David
og
Lo
rentz Mohr,
og en Søster,
Elisabeth,
var gift med Hør
kræmmeren
Wulf Petersen.
Det var vist i Grunden en daarlig Handel, Bertel
Hendrich Bischop havde gjort, thi da han vilde sætte
den gamle Bygning i Stand eller, som han siger i en An
søgning til Kongen, »da jeg den angreb, faldt den mig
over Hovedet, hvorfor jeg var nødtvungen den af ny
Fundament at lade opbygge«. Han søgte derfor om F r i
tagelse for Fortifikationsskat for det nye Stenhus, han
opførte i Stedet, og Borgmestre og Raad anbefalede, at
han fik dette for nogle Aar2). Kongen bevilgede ham
under 22. April 16753) Fritagelsen for 3 Aar, idet han
»med sær Fornøjelse og Velbehag fornummet haver,
hvorledes en Del af vores kære og tro Borgerskab her
udi Staden uanset disse Tiders Vanskelighed dog lader
sig af yderste Evne være angelegen denne vores kongl.
Residensstad med god og grundmuret Bygning a't zire«.
Den Gaard, som forsvandt, har vel nok i Hovedsagen
fyldestgjort Overenskomsten af 1524 mellem Vor Frue
Kirkes Kapitel og Borgerskabet, hvorefter Kirkens Gaarde
skulde bygges som Stenhuse, to Loft høje ud til Algaden,
dog at de, som ikke formaaede dette, skulde bygge mær
kelige, o: anselige, Huse murede mellem Stolper med anden
god Købstadsbygning inde i Gaarden og med Stentag4).
Dersom Grundlaget for Bygningen har været Henrik
Dringenbergs Stenhus, har Resten dog vist været bygget
som 2 Etages Bindingsværk. Men det nye Hus, som Bertel
Hendrich Bischop opførte, var af anseligere Art. Selv om
x) Otto Andrup: Firmaet Baadh & W inther gennem 200 Aar p. 16
angiver fejlagtig Hustruens Navn til Christine Mars.
2) Sjæll. Tegn. Bd. 41 Nr. 156—157 med Bilag.
3) K. D. VI. Nr. 982.
4) K. D. IV. Nr. 386.




