422 / 537
412
En københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 Aar
og Raadmand i Helsingør. Christian IV havde mødt
Karen Andersdatter i 1613 ved et Bryllup og dansede
med hende, hvorefter han førte hende op paa Slottet. Hun
fødte Kongen to Døtre, der døde i spæd Alder, og i 1615
Sønnen
Hans Ulrik Gyldenløve.
Men 10. April 1616 re j
ste hun fra Hoffet; det var som sagt kort efter Kongens
Bryllup med Kirsten Munk. Kongen gav Karen Anders-
datter H v e e n som Len og tilstod hende en aarlig Pen
sion, ligesom han var meget naadig overfor hendes Slægt;
to af hendes Svogre blev efter hinanden Biskopper i Oslo
og en tredie var Kongens betroede Købmand og Vice
borgmester i København. Til disse kongelige Begunsti
gelser af Karen Andersdatter kom altsaa 12. September
1635 Gavebrevet paa de to Gaarde paa Amagertorv; alle
rede næste Aar solgte hun Gaarden Matr. Nr. 41, Johan
von Deldens sidste Erhvervelse, til den indvandrede tyske
Købmand
Cort Heinrich von Merckcr.
I Matr. Nr. 40
boede senere Karen Andersdatter selv; men ikke alene;
Hovedskatsmandtallet for 1645 opfører her Karen An
dersdatter, Slotsskriver Peder Pedersen, den senere Borg
mester og Møntskriver Jørgen Hansen.
I 1640 hed det sig, at Karen Andersdatter tænkte paa
at gifte sig med en studeret Person,
Nelaus Nelausen,
Søn
af en tidligere afdød Slotspræst paa Københavns Slot
Menelaus Poulsen.
Han var meget yngre end den ald
rende Dame, der vel allerede stærkt nærmede sig de halvt-
hundrede Aar. Kongen optog Planen meget unaadigt,
satte baade Konsistorium og Nelaus’ gamle Moder i Be
vægelse for at hindre Partiet, og forbød Præsterne i Kø
benhavn at vie Parret, samt krævede, at Karen Anders
datter skulde skifte med sin Søn Hans Ulrik Gyldenløve,
der skulde overtage hendes Len Hveen. Nelaus Nelausen
flygtede fra Landet, men vendte kort Tid efter tilbage,
og nu stævnede Dr. Jesper Brockmand ham til Møde i
Konsistorium og lod ham forstaa, »at han skulde entholde