417 / 537
En københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 Aar
4 0 7
den ældste af dem
Johan Bøcker von Delden
som Ejen
dom. Johan von Delden var ved sine Familieforhold, som
Stedsøn af den velhavende Mathias Hansen, der i 1622
var bleven Borgmester, og som Ætling af en anset Køb
mandsslægt, der var nøje forbunden med de øvrige vel-
staaende Familier i den indvandrede hollandske Koloni,
paa Forhaand bestemt til at blive benyttet af Kongen
og af Byens offentlige Liv.
Christian IV
havde allerede i 1619 Planer om at be
gynde en Fabrikation af Silke og Fløjl af de pragtfulde
Kvaliteter, der var saa yndede i de Tider saavel til Klæde
dragten som til Boligernes Udstyr, og som man hidtil i
dyre Domme havde indført, især fra Flandern. Kongen
købte
Eske Brocks
store Gaard paa Købmagergade, og
paa dens Grund anlagde han i de følgende Aar Silkegade,
der paa begge Sider rummede Bygninger til den nye F a
brikation. Han indkaldte saa Silkevævere fra Holland,
der kunde væve Kaffat (blomstret Fløjl eller Plysch),
Fløjl og Sayan (med Islæt af Silke og Guldtraadi, og som
Ledere af Væveriet kom Kaffatvæveren
Karel Thiesen
van dem Boom,
o: fra Boom vest for Mechelen, og Sayan-
væveren
Gorris Petersen
til Landet i 1622. Og der blev
sat over 100 Værksteder i Gang i Silkegade. Kun en havde
Hovednøglen til Fabrikken, nemlig Kongen selv. I April
1623 udstedte Kongen Forbud mod Indførsel og Salg af
alle udenlandske forarbejdede Silkestoffer, men Driften
blev for dyr, og Kongen maatte derfor snarest muligt søge
at faa den paa private Hænder.
30. November 1623 overlod Kongen naadigst »den
silckeueffuerie och andre manufacturer, som wi for nogen
thid siden her udi vor kiøbstad Kiøbenhaffn naadigst
hauffuer ladett anstiffte och begynde, saa och en tid lang
continueret och wedligeholdett« til et Konsortium, bestaa-
ende af Johan de Willum, Johan Bøcker von Delden, Jø r
gen Bøcker, Lorentz von Mollengraff og Karel Thiesen