418 / 537
408
En
københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 Aar
alle af hollandsk Fødsel eller Afstamning, og de fik Ret
til at supplere sig med udenrigske Deltagere, nemlig
Pofuell de Willom, Jan van Lier, Abraham Heyermans
og andre1) . Konsortiet fik Ret til Handel med allehaande
Silke- og Uldenvare, nemlig Fløjl, Caffa, Armesin, Tubin
og allehaande »Smallgudt« af Legatur, Miscellan, Lagant,
riselske og daminske Varer, Groffgrøn, engelsk Damask,
Hernsaien, Saibai og deslige Varer af allehaande Slags og
Sorteringer af Legatur, hvis Fabrikation var paabegyndt,
og de fik Eneret paa Fabrikationen i det kgl. Silkehus i
12 Aar med Udsigt til Forlængelse, samtidig med, at In d
førselsforbudet af 1622 forblev i Kraft. De fik fri Ind
førsel uden Told paa alle Raavarer til Fabrikationen og
Eneret paa Salg af Varerne i hele Stykker til Købmænd
og Kræmmere saa velsom til Adelen til dennes eget Brug;
Kongen selv vilde ogsaa aftage sit Forbrug hos dem. De
overtog ikke alene selve Silkehuset med Forpligtelse til
altid at have 20 Silkevæve gaaende, men ogsaa Kongens
dertil hørende Calandermølle, Polermølle og Farverier
m. v. efter Vurdering og paa lempelige Betalingsvilkaar.
Hele Foretagendet var, eller blev i alt Fald snart et
Familieforetagende, idet saavel Johan von Delden som
Lorentz von Mollengraff blev Jan de Willoms Sviger
sønner.
Kongen vedblev at omfatte Foretagendet med st jrste
interesse. I Januar 1625 udstedte han en detailleret An
ordning om Silkekompagniets Drift2). Han gav nøje Be
stemmelser om dets Forpligtelse til at modtage Lærlinge,
klagede over, at dets Priser var 4—5 pGt. højere end i
Holland og Hamborg, og over at dets »Tjenere« solgte
Varerne til højere Priser end af Kompagniet selv ansat.
Kongen klagede endelig over, at Arbejderne fik for høj
Løn, fordi Kompagniet udnyttede sit Monopol ved at tage
9 K. D. II. Nr. 789.
9 K. D. V. Nr. 138, 139.