Brønshøj By i Fortiden
75
af Præstegaarden, der fik sin Del af denne udlagt ud for
sin Grund. Skolelodden korn til at ligge lige syd for
Godthaabsvej op til Vanløse Skel. Præsteholmen (nu
Brønshøjholm) berørtes ikke af Udskiftningen.
Præstegaardens Lod var paa c. 111 Tdr. Land. Af de
øvrige Lodder var Matr. Nr. 9 den største, med Toften
og Gaardspladsen i Byen c.
oQ1^
Tdr. Land. Den mindste
Lod var Matr. Nr. 7 med 47 Tdr. Land. Den næstmind
ste Lod var forøvrigt den anden Udlod, idet den var paa
49 Tdr. Land. Her var altsaa ingen større Forskel. Den
Jord, Udflytterne fik, synes altsaa at have været lige saa
god som den, de ikke udflyttede Gaarde fik. Mere Fo r
skel var der paa det Hartkorn, som Gaardene fik ved
sidste Matrikulering. Det største Hartkorn fik Matr. Nr.
6
7 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 21/* Alb., Nr. 10 med dens Toft
i Byen det mindste, ialt
6
Tdr. 3 Fdk. 1 Alb.
I Aaret 1682 var i Byen
8
Gaarde og 9 Huse foruden
Præsteholmen. Da Matrikuleringen fandt Sted her, fand
tes der med Præsteholmen, der nu var en Gaard, 10
Gaarde, 1 Skole, 1 Kro, 18 Huse, en Fælleslod (Utterslev
Mose) samt en Lod, hvortil Ejendomsretten var omtvi
stet, ialt 32 Matrikelsnumre. I 1787 var Byens Folketal
151 Mennesker, fordelt paa 33 Familier. Ved Folketæl
lingen 1845 opføres under Brønshøj 56 Gaarde og Huse
med 74 Familier og 337 Mennesker. Men desuden er
under Utterslev By opført Nebbegaarden med 12 Per
soner. I 1870 var der 12 Gaarde (med Nebbegaard), 42
Huse med ialt 87 Familier og 399 Indbyggere. Endnu
omkring Aar 1900 var Bebyggelsen indskrænket til Byen
og Frederikssundsvej og et lille Villakvarter østen for
Kirken. Men senere er den vokset betydeligt, og flere
Villakvarterer har rejst sig. Indbyggerantallet var 1926
i de 3 Roder Nebbegaards, Degnemosens og Frederiks-
gaards Roder henholdsvis 4582, 2890 og 1708 Mennesker,
men om disse 3 Roder omfatter hele Brønshøj Ejerlav




