86 / 537
76
Brønshøj By i Fortiden
eller endnu mere, tør jeg ikke udtale mig om. Selve Brøns
høj By er dog ikke meget bebygget, et Par af de gamle
Gaarde ligger her endnu, og ingen høje Huse har rejst
sig her.
Da Københavns Rytterdistrikt 1718 blev oprettet, blev
Vartovs 2 Gaarde i Byen henlagt under det. Gaardene
under Rytterdistriktet blev Selveje ved Skøder af 16. Juli
1766, ratificerede af Rentekammeret 13. Jan. 1767. Der
var da
8
Ryttergaarde i Byen, idet den store Gaard Nr. 3
var blevet delt i 2 mindre. Husene overgik først senere
omkring Aar 1800 til Selveje. Senere har vist ingen af
Gaardene været i Fæste, derimod har flere af dem været
bortforpagtede. Afgiften under Rytterdistriktet synes, thi
der findes ingen Jordebøger fra den Tid, at have været
1 Rdl. af hver Tønde Hartkorn. Denne Afgift vedblev,
efter at Bønderne var bievne Selvejere, desuden skulde
de svare 1 Rdl. i Recognition ved Ejerskifte af hver Td.
Hartkorn. Endvidere gjorde Gaardene Hoveri, ikke just
Avlingshoveri, men Kørsler og Ægter, og dette blev først
afløst, efter at de var bievne Selveje, da dette Hoveri
ikke kunde undværes.
Gaardene i en dansk Landsby laa i gamle Dage om
kring dennes Gade, der var det centrale i Byen. Gaden
kunde være smal eller bred, og fra den udgik ikke sjæl
dent Sidegader. I Brønshøj var Gaden, der nu tildels
er bebygget eller paa anden Maade benyttet, temmelig
bred, fra Gaardene paa den østre Side og til dem paa
den vestre var og er ca. 200 Alen, medens Længden fra
Præstegaarden og til den sydligste Gaard i Byen var 400
Alen. Dens Areal bliver altsaa henved 80,000 Alen eller
c. 5/4 Td. Land. Af Gaden indtager Gadekæret eller,
som det officielt kaldes, Branddammen den sydligste Del.
Det var 1809 godt 1 Td. Land. Samme Aar var det til
oversblevne af Gaden med Gadekæret 3
%
Tdr. Ld. Resten
af den var bebygget eller i privat Eje. En Del af Byens