122 / 138
22. W. J. Blaeus Himmelglobe. 1603.
O
p f ø r e l s e n
a f
R
u n d e t a a r n
og dets Observatorium — hvis astronomiske
Indretning Kong Christian den fjerde overlod Tycho Brahes fremragende
Elev og Medarbejder Christen Sørensen Longomontanus at forstaa •— be
tegner en Genoptagelse af det paa Uraniborg og Stjerneborg, ved Tycho
Brahes Bortrejse 1597, afbrudte astronomiske Arbejde.
Med Observatoriet Stjerneborg som Forbillede blev Rundetaarns Observa
toriums første Instrumenter opstillede i Forsænkninger eller Krypter i Taarnets Plat
form. Og denne Fighed gaar endnu videre: Diameteren af Platformen — 16 Meter —
er lig Fængden af Siderne i den Indhegning der omgav Stjerneborg.
Ved Genoprettelsen af Rundetaarns Observatorium faldt det derfor naturligt i Taar-
net at samle
Minder om Rundetaarns og dansk Astronomis Historie gennem Tiderne,
og med Henblik herpaa indkøbtes af Magistraten en
Model i 1/ i0 Størrelse af Observa
toriet Stjerneborg,
udført af Arkitekt Anthon Bendix, efter Arkitekt Charles Christensens
Rekonstructionstegninger.
Af de Samlinger med optiske og fysiske Instrumenter der i ældre Tid fandtes i Kø
benhavn (R. Nyerup: Kjøbenhavns Beskrivelse. 1800 p. 333), er kun bevaret den af
Fysikeren, Overkammerherre Adam Wilhelm Hauch (1755—1838) dannede store
fysiske Samling, der nu findes paa Sorø Akademi. Paa Polyteknisk Færeanstalt, Geo
dætisk Institut, Fandbohøjskolen, Nationalmuseet, Rosenborg og i „den gamle By“
i Aarhus findes dog flere værdifulde Instrumenter og Tidsmaalere.
119