117 / 138
ner, gav han sig (de nødvendige Observationer til Brug for Tidsbestemmelse selvfølgelig
fraregnet) ikke særlig den observerende Astronomi i Vold, men beskæftigede sig hoved
sageligt med Beregning af Planet- og Kometbaner. Aar 1856 fremkom han saaledes med
„Tycho Brahes Originalobservationer, benyttede til Bestemmelse af Kometen 1580“, der
blev offentliggjort af det kgl. danske Videnskabernes Selskab og skaffede ham Titlen af
Dr. phil. fra Universitetet i Jena.
Olufsens
vigtigste Værk er Soltavlerne. I Aaret 1826 formaaede
Schumacher
Viden
skabernes Selskab til at bekoste Udarbejdelsen og Udgivelsen af nye Soltavler. Arbej
det overdroges Direktøren for Observatoriet i Gotha
P. A. Hansen
og
Olufsen.
Denne
skulde behandle Iagttagelserne og af dem beregne Solens Bane, medens
Hansen
paa
tog sig Beregningen af Perturbationerne. Resultatet fremkom først 1853 under Titlen:
„Tables du soleil“. Professor
Olufsen
deltog ogsaa i Berliner-Akademiets store Værk:
Udgivelse af Stjernekort over Dyrekredsen til Brug ved Opdagelse af smaa Planeter.
Han paatog sig og udførte den Del af Arbejdet, der omfatter Rectascensionstimen I,
Blad 2 (Berlin 1849). Dette Kort er bekendt baade for sin Nøjagtighed og Fuldstændig
hed.
Efter Professor
O lufsens
Død (den 29. Maj 1855) blev Embedet som Professor i
Astronomi og Direktør for Observatoriet tilbudt Observator
Fearnley
i Kristiania185) .
Han afslog imidlertid Tilbudet, da han havde faaet Løfte om at blive sin Chef
Hansteens
Efterfølger, hvorefter man (Aar 1857), paa fornævnte
P. A. Hansens
Anbefaling, og un
der Forbigaaelse af
Schjellerup,
fordi denne ikke var Student, henvendte sig til Observa
tor
Heinrich Louis d’Arrest
i Leipzig med sit Tilbud.
D ’Arrest,
der var født den 13. August 1822 og 24 Aar gammel hjalp
Galle
paa Ob
servatoriet i Berlin hin mindeværdige Nat, da Planeten Neptun blev fundet i Vandman
dens Billede, slog til og tiltraadte sin nye Stilling s. A.
Hans første Virken her i Landet kom hovedsagelig til at bestaa i Forberedelse til
Observatoriets Flytning. Efter at den under
Olufsen
før omtalte Kommission havde ind
stillet Arbejdet 1845, indledede Ministeriet i Begyndelsen af Aar 1858 en Brevvexling
med Consistorium om en passende Grund til en Nybygning186) ; de nødvendige Penge til
et helt nyt Observatorium bevilgedes, og i April Maaned 1861 toges det nuværende Uni
versitetsobservatorium paa Østervold i Brug. Rundetaarn blev rømmet; af det forældede
Instrumentarium efterlod man fire større Instrumenter der blev opstillet bag Tremme
døre i Nicher i Sneglegangen. I Tidens Løb forfaldt de, og er for godt en Snes Aar siden
tildels forsvundet, uvist hvorhen. Foruden Fodstykket til den „Ekstrømske Cirkel“, en
Kikkert med 54 mm Objektiv (Brændvidde ca. 1Meter) og en gammel „Søger“ (Ækva-
185) G.W., 270.
1S6) A.L., 558—63.
114