Previous Page  113 / 138 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 138 Next Page
Page Background

( !?), Forstyrrelser faldet meget middelmaadig ud, saa at den absolut ikke tør benyttes

til Længdebestemmelse...“167). Da det altsaa — som stedse tilforn — stadig kneb med at

fremtvinge nøjagtige og videnskabelig brugbare astronomiske Observationer med Instru­

menterne paa det gamle Taarn, slog man sig ligesom i salig

Christian Horrebows

Dage

— for dog at foretage sig noget, som formentlig kunde bruges — paa Meteorologien.

Ur-

sin

foretog saaledes i August og September 1823 og mellem 1. Januar og 31. Juli 1824

hver Dag ved sand Middag Barometer- og Termometerobservationer paa Rundetaarn.

Barometret han brugte hertil var et „vortrefflichen Gefässbarometer von Troughton“168).

Schumachers

personlige Virken i København var som bekendt kun af kort Varighed,

eftersom han fra Aar 1817 var beskæftiget med den vigtige og omfattende danske Grad-

maaling fra Lauenborg til Skagen og fra Vestkysten af Jylland til København og i For­

bindelse hermed Udarbejdelsen af specielle Kort over Slesvig og Holsten. Disse Forret­

ninger krævede hans Nærværelse i Holsten, hvorfor han indtil videre fritoges for sine

Universitetsforelæsninger. Da han senere bosatte sig i Altona, overdroges fra 1 Juli 1823

Bestyrelsen af Rundetaarns Observatorium til extraordinær Professor i Matematik

Eras­

mus Thune

, hvilken Stilling denne, der var født den 7. Juni 1785, varetog til sin tidlige

Død den 11. April 1829.

I „Astronomische Nachrichten“, som

Schumacher

1821 grundlagde og udgav i Alto­

na, hvor han ogsaa fik oprettet et lille Observatorium, vrimler det i disse Aar med Re­

ferater om foretagne astronomiske Observationer fra mange forskellige — baade store

og smaa — Observatorier. Rundetaarn holder sig imidlertid — som vi har set af gode

Grunde — fornemt tilbage. Kun nogle enkelte Observationsrækker vedrørende „Maane-

stjerner“ og (mellem 30. August og 1. Oktober 1827) af Biela’s Komet169) forraader

for Offentligheden, at Livet ikke var helt udslukt paa „Stelleburgum regium Haunien-

se“. Kometobservationerne blev foretaget med et Ringmikrometer paa en azimutalt

opstillet Kikkert, hvis Brændvidde var 54 Tommer. Af dette Instrument, som

Schu­

macher

roser i høje Toner, har han ikke alene givet en Beskrivelse, men ogsaa efter­

ladt os en instruktiv Tegning170).

Til Brug for Længdebestemmelser blev der foruden de allerede nævnte Kronome-

terexpeditioner yderligere foretaget saadanne mellem Altona og København 1824 (med

3 Ure), 1826 (ligeledes med 3 Ure), 1827 (med 11 Ure), 1828 (med 9 U re)171) samt

i Efteraaret 1830 (med 8 U re)172). Da Norge fik sit nye Observatorium i Christiania blev

167) A.N., Bd. 1, col. 132.

16S) Ibid., Bd. 2, col. 309— 12; ibid., Bd. 3, col. 301—06.

169) Ibid., Bd. 5, col. 40—46.

17°) Ibid., Bd. 9, col. 163—64.

171) Ibid., Bd. 8, col. 269—82.

172) Ibid., Bd. 9, col. 163—64.

110