116 / 138
lighed paa. Han observerede den første Gang i Passageinstrumentet den 17. November
s. A.177).
Solformørkelsen den 28. Juli 1851, der var total i Smaaland, men ikke i København,
hvor det forøvrigt den Dag næsten var overskyet178), observerede
O lufsen
i Kalmar med
en engelsk Kikkert fra
Gilbert1'")
. Kikkerten, hvis Objektivdiameter var 3/> franske
Tommer, forstørrede 44/2 Gang. Den var, tilligemed et astronomisk Ur, bleven anskaf
fet til Observatoriet Aar 1843 for 150 Rdlr.180). Aaret i Forvejen havde
Oluf-
sen
faaet Tilladelse til paa Auktion efter Etatsraad
Esmarch
at købe en større Fraun-
hofersk Refraktor. Den blev dog ikke købt, fordi den ved nøjere Eftersyn viste sig min
dre tjenlig, end man først havde antaget, hvorfor der blev andraget om, at man for
et Beløb af 1500 Rdlr. maatte anskaffe et helt nyt Instrument181). Det blev dog ikke
til noget med den nye store Kikkert (Olufsen maatte foreløbig nøjes med den omtalte
lille engelske), fordi der i Mellemtiden var fremsat Forslag om at „anskaffe et bedre
Observatorium for Universitetet end det hidtilværende, som er saa mangelfuldt, at flere
af de vigtigste Observationer slet ikke der kunne udføres“18“). Den paa Foranledning
af Professor
Olufsen
1844 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af Planer til det nye
Observatorium fik imidlertid ingen lang Levetid; Aaret efter stilledes Projektet nemlig
foreløbig i Bero.
Olufsen,
der Aar 1840 disputerede for den filosofiske Doktorgrad med en Afhand
ling „Disquisitio de parallaxi lunae“, bestemte ved Hjælp af en Observationsrække, der
strakte sig over Tiden 13. Juni 1829—3. Juni 1841, Rundetaarns Længde fra Greenwich
og fik som Resultat 50m 19s,2 Østls:i).
Da
Sievers
1851 paa Grund af Sygdom tog sin Afsked som Observator, fik i hans
Sted cand. polyt.
H. C. F. C. Schjellerup
Embedet af Consistorium. Denne Ansættel
se skete i Henhold til en kgl. Resolution af 3. August 1846, hvorved Observatoriets Ob
servator efter Indstilling af „Professoren i Himmellære“ for Fremtiden ikke skulde fast
ansættes men foreløbig kun konstitueres i Embedet af Universitetet184). Som Observator
boede
Schjellerup
nogle Aar paa Rundetaarn. Fra Aar 1854 bestred han tillige Embe
det som Lærer i Matematik ved Søkadetakademiet (nu Søværnets Kadetskole). Da
Taarnet efterhaanden var blevet mere og mere uskikket til astronomiske Observatio
177) A.N., Bd. 25, col. 317—20.
178) Ibid., Bd. 33, col. 165—66.
179) Ibid., col. 219—22.
18°) H.P.S., 1845, 15— 16.
*81) Ibid., 1842, 68—69.
182) Ibid., 1843, 49.
183) C.O., 65—66.
184) H.P.S., 1846, 37.
R und etaarn
113