112 / 138
nerobservatoriet ikke findes noget
Pendulur,
der gennem
to Aar
(fra Dag til Dag er Gan
gen naturligvis jævn) har ændret sig saa lidt som dette Kronometer . ..“159). Som det
fremgaar af en Skrivelse udfærdiget i München i Juni Maaned 1817, hvori
Schumacher
meddeler, at hans Observationer kun kan falde sparsomt ud de første Par Aar, da
der i København ikke er et eneste brugbart Instrument, fik Observatoriet dog allerede
samme Aar ovenfor beskrevne Passageinstrument100). Da han tiltraadte sin Stilling i Kø
benhavn, synes hans Helbred ikke at have været det bedste, eftersom han klager over
„Hovedværk“ og Nervesvaghed101). Aar 1816 foretog
Schumacher
dog personlig, trods
sin Svaghed, med en Reichenbacher astronomisk Theodolit Observationer paa Runde-
taarn for at bestemme Observatoriets Bredde. 20Ü Observationer af Polarstjernen og
et lignende Antal af sydligere Stjerner gav som Resultat 55° 40' 54", 1. En Ramsden
Zenitsector (s
t Mudge:
„Account of the trigonometrical Surwey ...“, London 1801) gav
i Aarene 1820 og 21 som Resultat af 279 Observationer af 25 Zenitstjerner, hvis De
klinationer
Bessel
havde bestemt, at Observatoriets Bredde var 55° 40' 52",610“). Da In
strumentet af forskellige Grund ikke kunde anbringes tilstrækkelig nøjagtigt og stabilt
paa Observatoriet, bl. a. fordi Taarnet rystede, naar Vogne passerede forbi paa den
ujævne Brolægning nede paa Gaden, blev det opstillet og anvendt i „Holkens Bastion“
(29",80 syd for Taarnet)103). Længdeforskel bestemte
Schumacher
paa forskellig Vis, saa-
ledes Aar 1816 ved fra Rundetaarn at iagttage Raketsignaler, som hans Broder
An
dreas,
der var Kaptajn og Chef for Raketkorpset, opsendte fra Øen Hjelm udfor Ebel
toft i Jylland104), og Aar 1821 ved to Kronometerexpeditioner med henholdsvis 5 og
6 Ure mellem Michaelistaarnet i Hamborg og Rundetaarn i København105). Tre Aar
senere blev der med samme Formaal og mellem samme Steder igen foretaget en Krono-
meterexpedition med to Kessel-Boxkronometre, hvis absolutte Gang Professor
Thune
be
stemte, baade ved Ankomst og Afrejse, ved Observationer paa Holkens Bastion100). Den
paa Rundetaarn den 7. September 1820, ligeledes til Brug for Længdebestemmelse, ob
serverede Solformørkelse, kasserede
Schumacher
(i en Note til en Artikel af Professor
Wurm
i Stuttgart vedrørende denne Formørkelse) med nogle temmelig dunkle Ord, der
i Oversættelse lyder: „Observationen i København er paa Universitetsobservatoriet fore
taget af Hr. Observator
Dr. Ursin,
men er paa Grund af mange, den Dag uundgaaelige
159) A.N., Bd. 1, eol. 110.
1G0) B.J.,' 1820, 252.
1G1) V.Z., XXII, 499.
1G2) A.N., Bd. 5, col. 366.
1G3) H.S.,7.
1G4) A.N., Bd. 1, col. 252.
165) Ibid., col. 303—306.
16G) Ibid., Bd. 2, col. 169—72.
109