107 / 138
Ogsaa Afhandlinger som f. Ex. en, der beskæftiger sig med Undersøgelser af Sa-
turns sfæroidiske Figur134) og en anden, der handler om Variationen af Ekliptikas
Skraahed135), viser, at
Bugge
var paa Højde med sin Tid. I Observationsprotokollerne er
der ogsaa talrige Iagttagelser af Jupitermaanernes Formørkelser m. m. En af
Bugges
Af
handlinger130) drejer sig om Længdebestemmelser ved Hjælp af disse Maaners Formør
kelser, en anden137) om det samme Problems Løsning under Benyttelse af vor egen Maa-
nes totale Formørkelse den 10. September 1783.
At
Bugge
ogsaa har interesseret sig for de mekaniske Hjælpemidler ses af Afhand
linger om Forbedringer ved „Mural-Quadranten“138) , Beskrivelse over et nyt „Inclina-
tions-Compas“139), Bestemmelse af Skruens Gnidning140) og Afhandling om Teorien for
Rambukken i „Philosophical Transactions“ 1779, Pag. 120—28.
Som Landmaaler havde
Thomas Bugge
været „een af de tvende første Geographiske
Landmaalere, og tillige den første trigonometriske Observatør“141). Om sidstnævnte
Virksomhed skriver han: „Den første trigonometriske Grundlinie blev taget saaledes, at
den med Centrum af Kjøbenhavns Observatorium dannede en næsten ligesidet Trian
gel; og man kan ansee Triangel-Raderne, hvilke derpaa grundes, som tagende sin Be
gyndelse fra Observatoriet selv; dette har i adskillige Henseender sin gode Nytte.
Denne første Grundlinie begynder ved en meget stor Høi paa Mørkhøi Byes Mark,
kaldet Tinghøi; og endes ved en anden ganske mærkelig Høi strax ved Brøndbye Øster,
hvilken Høi kaldes Brøndbye Høi“142). Grundlinien blev afstukket paa Marken og om
hyggelig udmaalt med fire 12-Fods Stænger til at være „14514 Alen 15/2 Dec.
Tome“143). Grundlinieopmaalingen blev tilendebragt den 8. September 1764. Til „Land-
maalings Karternes Verifikation“ benyttede
Bugge
det Pag. 94 omtalte „Ekstrømske“
Cirkelinstrument, af hvis Konstruktion og Benyttelse han har efterladt en indgaaende
Beskrivelse144). Som Sjælen i Udarbejdelsen af de fire Specialkort over Sjælland blev det
ham af disses Udgivere, det kongelige danske Videnskabernes Selskab, paalagt at imøde-
gaa en i „Nye kritiske Tilskuer“ Nr. 15 optaget Kritik, hvis væsentligste Anke var, at
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
V.S.S., 1793, 223—28.
Ibid., 1793, 102—06.
Ibid., 1780, 527—35.
Ibid., 1785, 170— 75.
Ibid., 1784, 99— 109.
Ibid., 1793, 472—84.
Universitetsprogrammet 1780.
T.B.O., XI.
Ibid., 49.
Ibid., 50.
Ibid., 22—29.
104