109 / 138
har sin gode Grund derudi, at meget faa af Hr.
Wargentins
og mine Observationer paa
begge Steder have været til samme Tid lige gode; thi man finder næsten overalt, at, naar
de Stokholmske Observationer have været gode, da have de Kiøbenhavnske været tvivl
somme ; og naar hine have været tvivlsomme, have disse igien syntes at være meer paa-
lidelige formedelst klarere Luft og andre under Observationerne sammenstødende
Omstændigheder“152). De samtidig her i København og af
Messier
i Paris anstil
lede Observationer af disse Formørkelser gav som Resultat en Længdeforskel paa 41m
23
/
4
*153).
De paa vort Observatorium i Tidsrummene 1782—1788 og 1788—1798 foretagne
meteorologiske Observationer har
Bugge
offentliggjort i Udtog i to Afhandlinger154).
Magnetnaalens Misvisning blev aarligt observeret paa Rundetaarn ved Hjælp af Mag-
netnaale paa 6 Tommers Længde, hvis inddelte Bue var af Elfenben155). Resultaterne
af disse Iagttagelser offentliggjorde
Bugge
ligeledes156).
Bugge,
der foruden de her alle
rede nævnte videnskabelige Afhandlinger og andre Skrifter af videnskabelig Natur
har udgivet forskellige Lærebøger i Regning, Plangeometri og Landmaaling, var ved
sin Død den 15. Januar 1815 Medlem af de videnskabelige Selskaber i København,
Trondhjem og Mannheim samt af Royal Society i London og Akademierne i Haar-
lem, Stockholm, Paris, St. Petersborg og Pisa. Som Anerkendelse for sin Dygtighed blev
han Aar 1784 udnævnt til Justitsraad, 1809 til Ridder af Dannebroge og 1810 til virke
lig Etatsraad.
H
C.
S
c h u m a c h e r
o g
h a n s
E
f t e r f ø l g e r e
i n d t i l
O
b s e r v a t o r i e t s
N
e d l æ g g e l s e
• 1861. Efter Thomas Bugges Død 1815 blev
Heinrich Christian Schumacher
ordinær Professor i Astronomi og Direktør for Rundetaarns Observatorium.
Schuma
cher,
der var født den 3. September 1780 i den holstenske Flække Bramsted, valgte
efter i Altona at have bestaaet Studenterexamen som Hovedfag Retsvidenskab, som han
derpaa gennem flere Aar studerede ved Universiteterne i Kiel og Gottingen med det Re
sultat, at han Aar 1805 blev ansat som Docent i dette Fag ved det juridiske Fakultet i
Dorpat. Ved sin Forbindelse med den derværende astronomiske Professor
Pfaff
fik hans
Ungdomskærlighed til Astronomien fornyet Næring. Som Følge heraf opgav han den
juridiske Løbebane og vendte Aar 1807 tilbage til sin Fødeby, hvor han strax var saa
152) T.B.O., 96.
153) Ibid., 97.
154) V.S.S., 1793, 444—71 og 1799, 550—71.
155) T.B.O., 122.
156) V.S.S., 1799, 149—53.
106