heldig at faa et Stipendium, der satte ham i Stand til igen at tage Ophold i Gottingen
og der under
Gauss’s
Ledelse studere Astronomi. Efter at have forladt Gottingen op
holdt han sig nogen Tid i Hamborg, hvor han beskæftigede sig med at give Undervis
ning i Matematik, og hvor han paa det gamle Observatorium, som den ældre
Repsold
havde stillet til hans Raadighed, paabegyndte en Observationsrække, der skulde tjene
som Grundlag for et nyt Stjernekatalog. Aar 1810 blev han udnævnt til extraordinær Pro
fessor i Astronomi ved Universitetet i København, men da Forholdet mellem
Bugge
og
ham var alt andet end godt, ansøgte
Schumacher
om, og fik ogsaa Tilladelse til, fore
løbig at fortsætte sin Virksomhed ved Observatoriet i Hamborg. Tre Aar senere (1813)
blev Ledelsen af Mannheimer Observatoriet tilbudt ham, og den danske Regering tillod
ham at følge Kaldelsen, dog kun paa den Betingelse, at han skulde vende Næsen hjem,
naar der blev Brug for ham. Den af Regeringen forudsete Situation indtraf allerede to
Aar senere ved Bugges Død. Som ovenfor sagt blev
Schumacher
udnævnt til dennes
Efterfølger og forlod derfor Mannheim og rejste til København, hvor han strax gik i
Gang med at holde de pligtmæssige Universitetsforelæsninger, samtidig med at han be
arbejdede sine i Mannheim med den fortræffelige Birdske Murkvadrant foretagne Ob
servationer. Resultatet af Bearbejdelsen offentliggjorde han i en Afhandling:
„De lati-
tudine speculae Mannheimensis“,
der Aar 1816 udkom som Program ved Universitetets
Reformationsfest.
Som det tydeligt fremgaar af alt det foregaaende, var det — om man da kan
bruge dette Udtryk — bleven Coutume, at Observatoriet med visse Mellemrum fuld
stændig forfaldt. Men slet saa galt, som da
Schumacher
overtog Sagerne, havde det dog
vistnok ikke været tidligere. Alt uden Undtagelse (baade Bygning og Instrumenter) var
paa den Tid i saare brøstfældig Tilstand. De fuldstændig forsømte og desuden halv
vejs opslidte (dog næppe af Benyttelsen!) ældre
Ahlske
Instrumenter tilfredsstillede
forøvrigt ikke mere Astronomiens Krav, hvorfor der paa
Schumachers
Forestilling og
ved Hjælp af et af Taarnets Indtægter opsparet Fond (der hovedsagelig stammede fra
Almanakpengene) ogsaa strax af Universitetets Ledelse blev bevilget det nødvendige
til Nyanskaffelse af saadanne, der blev bestilt hos
Reichenbach & Ertel
i Miinchen. Ogsaa
den Gottorpske 6 Fods Globus, som Bøssemager
Andreas Busch
fra Limpurg Aar 1658
havde konstrueret, og som efter en omtumlet Tilværelse og i noget beskadiget Tilstand var
havnet paa „det kgl. Kunstkammer“, tænkte man den Gang paa at flytte op paa Runde-
taarn. Den landede imidlertid ikke her men kom til Frederiksborg Musæet, hvor den sta
dig befinder sig. Hovedinstrumentet, som Munchenerfirmaet leverede, var et fire Fods
Passageinstrument, der blev anbragt paa det gamle
Ahlske
Passageinstruments Plads.
Dette ærværdige Apparat, som blev opstillet i den ene af de to mindre Udbygninger, der
stødte op til Observatoriets ottekantede Hoved-Observationsskur (den anden fungerede
107




