115 / 138
Artikel, hvorimod
H. C. Ørsted
her leverer sin bekendte og interessante Afhandling:
„Gamle og nye Tider“. Almanakken for 1836 møder endelig med en Forbedring, nem
lig en Anvisning til at finde Hovedplaneterne, og en Artikel af Observator (fra 1832
til 1846)
P. Pedersen
„om Cometer“. 1835 blev Observator Pedersen Dr. phil. paa Af
handlingen: „De longitudine speculae Hauniensis.“ Aargangen 1837 udmærker sig ved,
at „de 12 Himmeltegn“ indsættes igen, formodentlig fordi der var et ledigt Rum at fylde;
thi Forklaringen over disse Smaafigurers Betydning er fuldstændig overflødig, eftersom de
ikke forekommer noget andet Sted i Almanakken. — I Tillægget er der optaget nogle Reg
ler og Vink med Hensyn til Fund og Aflevering af Oldsager. I udvidet Form gentages
disse i Almanakken for Aaret 1848.
Den sidste af
O lufsen
beregnede Almanak (for 1856) bringer følgende Forandrin
ger: Det i to Aarhundreder brugte lille Format gøres større, d. v. s. til smal Oktav, og
det gule Papir erstattes med hvidt. Et nyt „Rundetaarn“, med de 12 Himmeltegn og
Thorvaldsens 4 Aarstider som Arabesker, fortrænger det gamle Træsnit. Fra Indmaden
forsvinder bemeldte ganske overflødige 12 Himmeltegn, medens „mosaiske Festdage“
og „det danske Kongehus“ optages. I astronomisk Henseende er der ingen Forandring.
Det var ogsaa
Olufsen,
der beregnede den første Almanak for Island (for 1837). Over
sættelsen til islandsk besørgede Professor
Finn Magnussen
17*).
Samme Aar som
Thune
døde (1829) afløste førnævnte
C. F. R. O lufsen
Ursin som
Observator.
O lufsen,
der var født den 15. April 1802, vandt Aar 1824 Universitetets
Guldmedaille for Besvarelse af den matematiske Opgave „Beregning af Formørkelser“
og blev s. A. Assistent ved Observatoriet. Til sin videre Uddannelse fik han offentlig
Understøttelse til at studere for hos
Bessel
i Königsberg. Det Billede af
Bessel
, som nu
hænger paa det nuværende Universitetsobservatorium, lod
O lufsen
den bekendte Portræt
maler
C. A. Jensen
fremstille. Aar 1831 blev han Lektor og 1832 extraordinær Professor
ved Universitetet samt Bestyrer af Observatoriet. Først kort før Schumachers Død (han
døde den 28. December 1850) blev
O lufsen
ordinær Professor. Som extraordinær Profes
sor i Astronomi fik han af Fonden „ad usos publicos“ en Understøttelse, der satte ham i
Stand til at foretage en videnskabelig Rejse til Paris176).
Personlig observerede
Olufsen
som Direktør saa godt som aldrig paa Observatoriet.
Derimod synes i Aarene 1846—50 Observatoren paa dette Tidspunkt
I. I. Sievers
—
efter Referater i „Astronomische Nachrichten“ at dømme — at have udfoldet en rig
Virksomhed med Observationer af „Maanestjerner“, Stjernebedækninger, Kometer og
Planeter. Det var særlig den af
Leverrier
regnerisk paaviste, og af
Galle
i Berlin den
23. September 1846 paa Himmelen fundne, Planet Neptun, som
Sievers
kastede sin Kær
175) T.I., IV, 36.
176) Ibid., II, 303.
112