186 / 203
t
I fredags —St. Bededag - havde vi et besøg af borgmesteren, der
med frue spiste til middag hos os, og var en times tid.
j.
Lørdag et større samlet besøg af socialkontorledeme og lignende
fra København.
Direktør Wibolt fra Zone-Redningskorpset har inspiceret. Han var
interesseret i vor nye vandforsyning, og mente, det ville være hensigts
mæssigt, om der i forbindelse hermed kunne afsættes en brandhane
ved barakkernes bagside i direkte forbindelse med brøndpumpen. Jeg
henviste til direkte forhandling med Mag. 3. afdeling og dermed sam
arbejdende ingeniører.
25.
ap ril-1. maj 1937.
Ugen er forløbet stille og fredeligt. Det nuvæ
rende hold —det er omtrent blevet fornyet i april måned, hvor vi har
haft en fluktuation på ca. 70, - er dog af det bedste vi endnu har
haft.
Dagen går
uden
gnidninger af nogen art. Hvad der måtte være
kan altid ordnes ved en snak om tingene.
V i har dog måttet sende to mand hjem. Det var ved at blive regel
mæssigt, at de sov i Jespersens timer —altså ovre på sovesalen. Jeg
havde adskillige gange talt med dem. V i bruger at gå en runde på
sovesalen når der er ringet til foredrag og vække dem der sover efter
middagen.
De to mand fik deres afregning og afgik. De var kede af det og
,
indrømmede beredvilligt deres forseelse. Det kan måske synes en hård
fremgangsmåde, men når man ved hvorledes de i sin tid på Raun-
strup ikke kunne samle 10 mand til undervisning, så må man passe
på i tide. Der var ikke antydning af protest hos de øvrige elever. De
fandt alle at det var det eneste der var at gøre. (Der foregik natur
ligvis ikke nogen forhandling med elever eller »elevråd«. Her tænkes
blot på stemningen mand og mand imellem, hvor sådanne tidligere
likvidationer
har
affødt
nogen
spænding).
Brøndboreme er færdige. V i har det fineste krystalklare vand i et
kalklag på ca. 45 meter. Nu venter vi bare på resten.
Hele skovholdet er flyttet over på en anden skovpart, og er i gang
med noget vej planeringsarbejde fra Nyhus ud mod Stængehuset.
Vejret er fint, det er sommer nu. Det indvirker måske noget på
stemningen, vi er begyndt at gå i vandet. Vort hjemlige daglige ren-
Hans Sode Madsen
186