211 / 276
104
3.
18. Juli [1 5 6 6 ].
Churfyrstinde Anna til Kong Frederik II.
Hun har modtaget og gjennemlæst hans Brev, og af
det med stor Glæde erfaret, at han har godt Haab om,
at den langvarige Krig snart vil faae en god Ende. Det
er hendes varmeste -Ønske, at han maatte leve i Fred, og
at de saa engang kunde modes i Venlighed om ikke altfor
lang Tid. Det Brev, som han tilsendte hende i Fortrolighed,
har hun taget i sin Forvaring. Naar han i sit Brev erklæ
rer, at der ikke er noget om, at han skulde have indladt sig
noget med Prindsen af Oraniens Søster, da har det været
hende en sand Glæde at erfare dette. Hun havde iovrigt
heller aldrig kunnet faa det i sit Hoved eller troet det, thi han
maatte jo selv kunne skjønne, hvad for Eftertale og under
lige Tanker det vilde have fremkaldt allevegne; og hun
har derfor heller aldrig kunnet tænke sig, at han i slige
Sager kunde være saa ubetænksom. Da han ønsker at
vide, hvad det var for et Væsen (creatur), hun har skrevet
til ham om, saa vil hun i Fortrolighed ikke dølge for
ham, — da han ofte har sagt, at han vilde have En, der
var i hendes Smag, — at denne passer for ham og er
en smuk, velopdragen Frøken af god, anselig Familie
ved Navn Maria, og hendes kjære Herre og hun
have allerede talt i Fortrolighed derom med For
ældrene og ikke fundet dem utilbøjelige; saa vilde kun
Vorherre skjænke ham Fred, vilde det neppe slaae ham fejl.
Hun kunde trøstig raade ham dertil, thi Moderen var for
sin Herre en ligedan Husmoder, som hun selv var for
sin, der var kun liden Forskjel paa dem. For at han
dog kan vide, hvem det er, vil hun i Fortrolighed med
dele ham, at det er Hertug Albrecht af Bayerns ældste
Datter, Frøken Maria, og tilføje, at der er ingen Frøken
(Prindsesse) i Tydskland, der passer saa godt for ham