213 / 276
106
Herre og Børn ogsaa befinde sig vel, udtaler hun, hvor
inderlig gjerne hun dog engang vilde tale med ham. Men
der har været sat Folk ud paa at skyde hendes Herre,
og denne har vel ladet Forbryderne straffe strengt, men han
staaer sig ikke godt med Hertug Hans Frederik, da denne
beskytter og huser disse Personer, navnlig Vilhelm von
Grumbach og hans Stalbrødre, som ere dem, der have
sat disse Folk ud paa hendes Herre, og denne kan derfor
ikke godt under disse Forhold rejse ud af Landet. De
Underretninger, Kongen har bedt om, vil han nu have
modtaget med deres
Bud og Brev, og hun sender
ham hermed Contrefejen og anbefaler hende til hans
H jerte, idet hun nærer det Haab, at han vil følge
hendes Herre og hende heri. Forældrene ville imid
lertid ikke give ham hende inden Krigen er endt,
som han nok selv kan tænke, og hun beder derfor
af sit ganske Hjerte for, at han maatte komme ud af
denne besværlige Krig.
Han maa ikke lade noget Men
neske see Contrefejen,
lade den blive i Laden (in der
buchse), og ikke hænge den op. Sluttelig beder hun ham
om at underrette hende om sit Sindelag, idet hun tilføjer,
at dersom han ikke her viser sig tavs, som hun alt tid
ligere har indskærpet ham, saa kan hun aldrig mere troe
ham. Endelig gjør hun endnu den Bemærkning, at An
sigtet er lidt for lyst i Contrefejen, men at det ellers
er aldeles lig t, »vnd wennigk gereden.» I en Efter
skrift sender hun en venlig og søsterlig Hilsen fra
Hertuginden af Meklenborg. I Hast. Hobosk. 20 August.
Uden Aar.
Egenhændig Original.
6
.
7.
Oclober
[1566J.
Churfyrstinde Anna til Kong Frederik II.
Hun er meget glad over, at den sendte Contrefej