61 / 276
L
den Maade, «at deslige kasserede Papirer sædvanlig ere
bievne skjænkede Fuldmægtigen ved Archiv - Contoiret, i
Overensstemmelse med derom ved en vis enkelt Lejlighed
falden kongelig Resolution af 30 November 1722 *). Be
meldte Fuldmægtige have derefter dels til Papirfabrikørerne
dels til Urtekræmmere og andre Private afhændet saa-
danne Papirer, ligesom de have fundet at kunne fordel-
agtigst for sig udbringe denne dem bevilgede Accidens.
Denne Maade at kassere Kammerets ubrugelige Papirer
kunne vi imidlertid ikke andet end holde betænkelig,
efterdi det, naar saadanne Documenter, for at udbringes
til desto større Fordel, for meget skaanes for Sønderrivelse,
lettelig kan skee, at adskillige deraf komme næsten hele
og holdne, eller dog ganske læselige, i Publici Hænder,
og at derved en og anden Efterretning, som ikke burde
blive almindelig, kan komme til saadanne Uvedkommendes
Kundskab, som maaske kunde vide at anvende dem til
deres Fordel paa en eller anden Maade. Ej at tale om,
at saadan Brug af Archiv-Documenter synes lidet an
stændig. Vi formene derfor, at saavel de Papirer, som nu
ere foreslagne og befundne at kunne kasseres, som og de,
der herefter fra Kammerets Archiv Tid efter anden maatte
behøve Kassation, sikkrest ville være at opbrænde.» Det
foreslaaes endelig, at Arcbivets Betjente for deres Ulejlighed
med dette og mere, til Erstatning for den Indtægt, de
hidtil havde havt af Salg af kasserede Archivpapirer, maa
tilstaaes en Gratification af Papirernes ungefærlige Værdis
Størrelse. Den kongelige Resolution af 2 Oktober 1777
bestemte da, «at de saavel denne Gang som i Fremtiden
af Kamrenes Archiv udgaaende Papirer og Documenter,
naar de ere befundne at kunne kasseres, skulle samtlig
O Der staaer 1720, men der er ingen Tvivl om, at det er en
Skrivfejl.