LUI
paa at søge dem, dels ere nogle Sager, som efter deres
Natur enten siethen horte sammen eller dog stode i et
Slags Forbindelse med hinanden, herved bievne vide fra
hinanden adspredte, saa at de nu med største Møje igjen
maa sammensankes paa Lofterne, i Archivet, i Contoirerne,
ja endog undertiden hos andre Collegier og Departements.
Andre hinanden aldeles uvedkommende Sager ere ved
samme Lejlighed derimod bievne sammenblandede, hvis
Adskillelse og ethvert Documents Henbringelse til sit rette
Sted
foraarsager.enikke mindre Besværlighed for Betjen-
terne. Endskjøndt vi ikke kunne andet end give disse
Archivcontoirets Betjente det sandfærdige Vidnesbyrd, at
de have stræbt og daglig stræbe med al Flid at arbejde
sig ud af denne Forvirring, og med nogen Møje allerede
have bragt en Del af Archivets Documenter fra Tid til
anden igjen i god Orden og Rigtighed, saa har dog For
virringen været saa stor, at, deres Bestræbelser uagtede,
endnu en langt større Del af Archivsagerne ligge i deres
forrige Uorden og ikke vil kunne ventes fuldkommen
bragte ud af denne i nogle Aar, saafremt de nærværende
Archivbetjentes Flid ikke paa anden Maade kommes til
Hjælp, hvilket efter vores uforgribelige Formening bedst
og med Haab om vissest Nytte lod sig gjøre ved at
forøge derés Antal med endnu en duelig og flittig Betjent.
Et hertil bekvemt Subject troe vi at kjende i Student
Jonas Broager, hvis stadige Flid og Held i at behandle
Oldsager, at paaskjønne gamle Documenters Værdi og
Indhold, og at henføre samme til deres rette Klasser
meget berømmes af Kammerherre Suhm, som ved sine
lærde Arbejder herudi skal have betjent sig af ham med
megen Nytte, og paa hvis Vidnesbyrd vi troe at kunne
bygge den Formodning, at benævnte Broager fremfor andre
vilde blive vel oplagt til og gjøre god Nytte ved Kammer-
Archiv-Sagernes saa meget fornødne Ordning. Vel blev