85 / 276
LXXIV
denne Gang blev der sendt endel til Papirmøllen, som
aldrig burde være kommet der, nemlig en hel Række
Oversigter over Indtægterne, saavel af de ordinaire som af
de extraordinaire Skatter, med dertil hørende Mandtal,
omtrent for Tidsrummet 1677—1790. Angaaende de ældste
og derfor værdifuldeste af disse Sager yttrede ved denne
Lejlighed 2den Commissair ved Stempelcontoiret Hans
Paludan sig saaledes: «Indbemeldte Documenter, som før
min Embedstid ere afleverede til Archivet, ere mig aldeles
ubekjendte, men da de alle ere næsten 100 Aar gamle,
kan formodenlig intet være at erindre ved deres Kassation»;
og denne Yttring er charakteristisk for den Betragtnings-
maade, paa hvis Altar en saa stor Del af Kilderne til vor
Historie i Aarenes Løb ere offrede. Desværre var der i
Rentekammeret ikkeheller Nogen, hvis Blik naaede videre.
Heldigvis blev dette dog den sidste Udskejelse i denne
Retning. Yed alle senere Kassationer har man i det Væ
senlige holdt sig til Ting, der i Virkeligheden ikke for
tjente at bevares, eller dog, som Bilagene til de nyere
Statsregnskaber, vare af et saa betydeligt Omfang, at
der vanskeligt i Længden kunde skaffes Rum til dem.
Og dette kan ikke noksom fremhæves som en afgjørende
Lykke for Archivet: at det slette Exempel, som det 18de
Aarhundrede, fra 1720 af, gav i denne Henseende, ikke
blev efterfulgt i det 19de, thi var dette sket, vilde hele
det rige Materiale, som endnu findes i Rentekammer-
archivet til Opklaring af Rigets indre Historie i de for
skjellige Retninger gjennem de tre sidste Aarhundreder,
— og som nu Aar for Aar benyttes i større Udstrækning,
— have været fuldstændig tabt. Da dette Vendepunkt
omtrent falder sammen med den senere forekommende
Christoffer Gjøes Ansættelse ved Archivet, om end i en
underordnet Stilling, saa er det vistnok ikke for dristigt at
antage, at denne har øvet nogen Indflydelse paa denne