

18
Herefter udspandt der sig en mget l iv l i g diskussion, hovedsagelig
om valg af plads t i l det større hospital - det der senere blev t i l
Blegdamshospitalet.
o
. , .
Det var der stor uenighed om, ligesom der også var uenighed om,
hvordan kopper smittede.
Her i 1874 var der 3 læger i borgerepræsentationen, dr. med.
C.E.Fenger, dr. med. E.I.A.C.Howitz og professor dr. med. C.Gædeken.
Ulrik var udtrådt.
Gædeken var uenig med stadslægen om hvor langt smitte kunne strække
s ig , om den hang ved personer, ting e lle r lokaler, var det efter
hans mening umuligt at ha bestemt mening om. Så. han v ille ha hospi
ta le t lagt mere iso leret - på Lammefælleden.
Howitz mente, at når man ikke bestemt var klar over, i hvor lang
afstand smitte kunne overføres t i l personer, tabte dette forslag
sin betydning.
Fenger sagde, at smitten utvivlsomt kunne overføres gennem luften,
men han tvivlede på, at det kunne ske, hvis ikke den syge og sunde
befandt sig i samme rum e lle r i en lukket vogn.
Han mente derfor, at udvalgets forslag om beliggenheden "var i fuld
Overensstemmelse med, hvad der paa Videnskabens nuværende Standpunkt
maa ansees for fo rsv arlig t".
Thomsen, en kendt kemiprofessor, sagde at de få kolerapatienter, der
under ordinære forhold kom h e rtil ad søvejen, v ille blive lagt langt
borte på et selvstændigt kolerahospital. Kopper var man nu så for
tro lige med, at man ikke frygtede for smitte i en afstand af et par
gader.
Omkirken sagde han, at kom der en epidemi, så hele hospitalet blev
belagt, var det ligegyldigt om man en kort tid blev nødsaget t i l at
ophæve gudstjenesten.
Herforth, der var overretsprokurator, kom ind på koleraepidemien i
1853 og v ille spørge de sagkyndige, om de mente det var muligt at
hjælpe sig med et hospital som det, der var foreslået t i l kolera
hospital.
Efter hans opfattelse"tog det sig næsten ud som en Spot mod den egent
lige Fjende".
Hvis det var ønskeligt at lægge det i byens nærhed, burde afstanden
mellem patientbygningerne og omverdenen være så stor som mulig og
det v ille være heldigt om hospitalet "kunde omgjærdes af Træer, der
dels kunde skjule det, dels opsuge en Del af den s le tte lu f t " .
B ille , der også var folketingsmand, ønskede en hurtig gennemførelse
af sagen "paa det foreliggende sunde og forstandige Grundlag, for
at Kjøbenhavn kunde blive i Stand t i l snart ogsaa paa det san itaire
Omraade at udøve den forebyggende Virksomhed, somvistnok nu almin
delig erkjendes at være den v ig tigste Del a f Sundhedsplejen".
Nyt møde den 18.maj 1874
Man var nået t i l 2. behandling af forslage t.
Gædeken kom igen i et langt indlæg ind på smittefaren og ønskede
stadig hospitalet anbragt på Lammefælleden, selv om han var klar
over, at videre forhandling i forsamlingen på videnskabeligt grund
lag var nytteløs.