17
an s ta lt. Så gpdt som hver uge fore fa ld t der tilfæ lde a f smit
som barse lsfeber og de pågældende jordemødre fik pålæg om at
lade deres tø j desin ficere . Men de v il le imidlertid meget nødig
henvende s ig t i l Almindelig Hospital og sendte som regel deres
tø j t i l en bager, en "Fremgangsmaade som imidlertid er meget
ufuldstændig, og egentlig ikke burde t ils t e d e s " , og det kunne
han jo nok ha ret i .
Han mente at magistratens materialeplads ved siden af Rysenstens
badeanstalt, v il l e egne s ig t i l formålet og han anså denne sup
plerende foranstaltn ing lig e så nødvendig som selve epidemiloka
lerne, for at forebygge epidemiske sygdomme blandt befolkningen.
På samme omhyggelige måde behandlede han også spørgsmålet om det
store h o sp ita l. Hele hans store arbejde var blevet t i l s t i l l e t
fællesudvalget i december 1873 og den betænkning man nu drøftede,
var t i l s t i l l e t magistraten og denne "havde fuldstændig t ilt r a a d t
samme".
I samme møde (stad ig d.4.maj 1874) oplystes, at der var kommet
flere sk r iv e lse r , hvori var ytret betænkelighed ved at anlægge
epidemihospitalet på den del a f Blegdamsfælleden, der lå nærmest
St. Johanneskirken.
Sognepræsten havde spurgt om der kunne garanteres fo r , at den
omboende befolkning ikke blev sm ittet. Der var skoler, der dag
l i g t besøgtes a f mange børn, og en t a l r i g menighed samledes hver
søndag i hans kirke. Han mente ingen lægeautoritet kunne udrydde
den "Frygtagtighed og Rædsel der griber saa mange Mennesker a l
ene ved at de vide s ig i Nærheden af en smitsom Sygdom".
Han håbede man v i l l e finde et andet sted.
Endvidere var grundejerne påBlegdamsvejen bange fo r , at deres
grunde skulle falde i værdi.
Selv birkedommeren gjorde indsigelse mod at få hospitalet i nær
heden a f Tinghuset, hvor der daglig kom mange mennesker - og
ikke a lt id f r i v i l l i g t .
Udvalgets ordfører (Howitz) sagde b l . a . , at efterhånden som de
hurtigt voksende byer med ophobning af mange mennesker er ble
vet brændpunkter for smitsomme sygdomme, er spørgsmålet om epi
demihospitaler blevet mere fremtrædende overalt i Europa. Også
hos os er spørgsmålet trådt frem med uimodståelig styrke, e fte r
hånden som sygdomme vi h id t il har været forskånede fo r, blodgang
og exanthematisk ty fu s, har v is t sig iblandt os. Løsningen har
frembudt store vanskeligheder, men som man ofte ser, kan et onde
samtidig med at fremkalde fare også bringe hjælp.
Mærkeligt nok havde det vi3t s ig , at krigen, der på en måde^hav-
de fø rt epidemierne med s ig , også havde v is t vejen t i l at gå f a
ren imøde.
Han kom derefter ind på baraksystmet og omtalte de vanskelighe
der man havde haft med at finde et egnet sted med de 6 tønder
land man behøvede. Efter at have set på mange pladser var man
blevet stående ved Blegdamsfælleden.
I anledning a f de indkomne protester havde talerenigen set pa
forholdene, men havde fundet at den udtalte frygt var ugrundet.
Ved at måle e fte r kunne man overbevise s ig om, at afstanden t i l
skoler og kirke var så s to r , at man ikke med rette kunne frygte
overførsel a f smitte, og der v ille blive mindst 5o alen t i l nær
meste bebyggelse.
De fo rsk e llige ind sige lser kunne derfor ikke rokke ved udvalgets
fo r s lag .
Han var k lar over, at det var bekosteligt at bygge som fo r e s lå e t ,
men a lvorligere end den økonomiske side af sagen, var dog hensy
net t i l det tab a f menneskeliv, helbred og kræfter som befolk
ningen lid e r ved en epidemi og han anbefalede på det varmeste
udvalgets fo r s lag .