1 2
dog t i l den erkendelse at efterbev illingen , også for dusører
nes vedkommende, burde tiltræ de s*
, _,
.
Ordføreren gjorde opmærksom på, at der var uforholdsmæssige
store udg ifter ved sådanne ekstraordinære foran staltn inger,
men så heri en anbefaling a f nogle påtænkte
steder, men også om planen vedrørende det epidemihospital,
så længe havde ståe t på dagsordenen.
Fællesudvalgets betænkning forelå i ma.j 1874
og kom t i l behandling den 4.maj. Grunden t i l at det .havde^
så længe ud var, at borgmester Gammeltoft var afgaet ved død
og læge Ulrik var udtrådt a f forsamlingen.
.
Først e fte r at en ny borgmester var valgt kunne
udpege et nyt medlem t i l udvalget og det blev rådmand Abraham-
Borgerrepræsentationen havde i stedet for Ulrik valgt tømmer-
Efter et par forberedende møder havde man anmodet stadslæge
Schleisner og kommunelæge Lange om at indtræde i udvalget, og
det havde begge in d v illig e t i .
Det fø rste spørgsmål man skulle ta s t i l l in g t i l , var det mege
v ig tige "fo r hvilke akute smitsomme Sygdomme Epidemihospitalet
skulde bestemmes". Der måtte afstikkes bestemte grænser, som
ikke uden bydende nødvendighed måtte overskrides, e lle r s v il l e
størrelsen a f et sådant ho sp ita l, pa grund a f det store a*jtal
akute smitsomme sygdomme, le t overstige a lle rimelige græns
og formålet med dets opførelse t i l dels f o r f e jl e s .
<
Man var k lar over, at foruden at skulle rumme selve ho sp ita le t,
måtte byggegrunden være så s to r , at der kunne s t i l l e s t e lte op,
hvis store epidemier gjorde det nødvendigt. Det v il le kræve et
så stort a re a l, der langt oversteg de fordringer man s t ille d e
når talen var om et sædvanligt hosp ita l.
Tanken om at lægge det så nær som muligt ved stranden for a t <
få nem adgang for syge f ra skibe og for at det kunne ligge sa
f r i t som muligt, lå nærmest fo r . Men e fte r en nærmere undersø
gelse af de area ler der kunne være ta le om, kom man t i l det
re su lta t , at denne ide måtte opgives. Derimod fandt man ud a f ,
at hosp italet burde de le s.
,
»
a
For at finde plads t i l det egentlige epidemihospital havde ud
valget vendt blikket andetsteds hen.
Men i Slagtervænget havde man fundet en passende grund t i l et
l i l l e karantænehospital, beregnet fo r kolera, t i l afløsning af
det mindre hensigtsmæssige lazare t på Kløvermarken.
Det skulle anvendes t i l at modtage dels kolerapatienter fra
skibe som anløb havnen og dels angrebne fra byen. Med den s tø r
re lse som udvalget har fore slåe t i et ud førligt "Program for et
Kospital for akute smitsomme Sygdomme", v il deir være t ils t ræ k
kelig som karantænehospital og i stand t i l at tage det fø rste
stød a f , når der kom en epidemi.
Skulle en sådan antage større dimensioner, v il l e det egentlige
epidemihospital også kunne benyttes t i l kolerapatienter.
Til det større hospital kunne udvalget ikke finde en bedre_
plads end den'"del a f Blegdarasfælleden, der lig g e r nærmest S t.
Johannes kirkens grund. Der er plads nok, stedet ligg e r a fs id e s
og dog ikke fo r langt fra byen.
Det store hospital skulle som regel kun modtage patienter liden
de af kopper, blodgang (dysenteri) og exanthematisk ty fu s.
Hovedgrunden t i l fuldstændig at sk ille denne hosp ita lsafde ling
fra karantæneafdelingen var b l . a . , at hvor fa r lig e d isse syg
domme end var, var der dog ingen a f dem som folk nærede en så
velbegrundet rædsel fo r, "og hvis Smitsomhed det vistnok med
fuld Føie i den Grad fryg ter fo r, som Koleraen".